Eleverne på Oure Højskoles et-årige skiinstruktøruddannelse er taget afsted til De Franske Alper, hvor Skolerne i Oure har deres eget hotel. Her skal de stå på ski og træne til både BSI- og PSI-eksaminerne mens de driver hotellet og får en masse praktisk erfaring i at undervise ved at være skiinstruktører for Oure Efterskoles elever.
Dagbog uge 2 Dagbog uge 3 Dagbog uge 4 Dagbog uge 5 Dagbog uge 6 Dagbog uge 7 Dagbog uge 8 Dagbog uge 10
Beretning fra DM i pukkelpiste
Se billeder fra Vaujany Flere billeder
Uge 10 Af Emil Holtug og Sarah Bregendahl
 Den sidste uge med efterskolen, blev skudt i gang med en masse race. Eleverne fik på morgenmødet fortalt, at der var hyret to slovenske trænere der skulle sørge for den helt rette opvarmning, inden port konkurrencen skulle i gang. På toppen af 2800 var der forundrede blikke, da ’Jena’ og ’Jakowich’ troppede op i fartdragt, og pink svedundertøj overtrukket med badedragt. Der var smil på læberne, og god stemning, da der blev udført alternative opvarmningsøvelser forklaret på gebrokkent engelsk. Jakob og Anne spillede rollen rigtig godt, og flere af eleverne var henne at sige, at det var en god ide, at hyre instruktører udefra J
Der var gang i den i Mont Frais, hvor solen skinnede, og 65 snowboard og skiiere afprøvede portbanen i håb om at få den bedste tid. Med forskellige forudsætninger, kom alle igennem banen uden brækkede ben og andre skader. Særlig godt gik det for Christian Bo, som præsterede bedste tid overalt (instruktører medregnet!) – godt gået!
Dagen sluttede af med ”Turbotonser”, som dog bar præg af lidt tunge ben.
Endelig kom et vejrskifte, som indeholdte noget længeventet sne. Aftenen bød på elevernes nye livret – Vaujany burgere – mums!
Lørdag blev den sidste store skiftedag. 65 efterskolelever skulle retur til marken, og højskolen ankom sammen med Ulrich Offersen og Nikolai Smedegaard. For os instruktører, er der noget mere ro på hotellet når højskolen er landet. Der er knap så meget opvask, og knap så meget gang i bordfodboldbordet. Vi siger tak for en masse gode oplevelser med Jer, og glæder os til at se Jer igen, når vi kommer tilbage på skolen.
Søndag fik vi at mærke at ”Smeden” var kommet tilbage til alperne. Den stop på hård – men god – undervisning fra morgenstunden, hvilket var tiltrængt. Der kom gang i benene, og en del af os gik trætte i seng!
Sne fnug og sol hilsener fra Emil Holtug og Sarah Bregendahl
Uge 8 af Christian Sejersen og Tomas Busk Sørensen
Da vi træder ind i uge 8 bager solen fortsat på de franske alper, og der er endnu ikke nogle tegn på sne. Både elever og instruktører nyder solen på hotellets terrese efter, for nogen, en lang dag på ski. Det vil sige at vi havde, og fik, en del skader i løbet af ugen. Om tirsdagen var der boarder cross i Alpe d'Huez, og det skulle vise sig at blive en skadesrig affære, da banen var meget hård pga. den lange periode uden snefald, men også fordi elerverne gav sig 100%. Der blev brækket et par ankler, og en enkelt elev fik da også en helikoptertur ud af det. (Det var heldigvis ikke så alvorlig som først antaget).
Men bortset fra alle skaderne var det dog en hyggelig uge i selskab med efterskoleeleverne. De er alle meget skiinteresseret og åbne for den undervisning som bliver givet.
uge 7 af Anne Kyster og Lea Falch
 Vi lavede ny inddeling af efterskolen – og fik dem sat på diverse hold – Det er et flot niveau de kører med!
I løbet af ugen har vi fokuseret en del på store sving, da eleverne torsdag skulle give den gas i ”Porte og Picnic.” Vi havde en portbane i Mont Frais for os selv, og der blev i løbet af dagen hygget med gennemløb afbrudt af cola og chokoladekiks i sneen, mens solen bagede ned fra en skyfri himmel. Hos nogle blev konkurrencegenet dyrket og der blev givet god gas, mens andre valgte at nyde solen og det sociale. Ugen har båret præg af sydom og skader hos PSI´erne. Minibussen har kørt i pendulfart mellem sygehuset i Grenoble og Vaujany dog med flere mellemstop hos læger og apoteker. Lea har været så uheldig at rive ledbåndet over i tommelfingeren, så hun måtte en tur under kniven. Influenca, ømme skinneben og portslag på arme og hænder har plaget folk – man skulle nærmest tro at det var vores 3. dag på ski!! Men alle har nu været igennem lægetjek og blevet udstyret med store doser af ibuprofen og diverse smertestillende. Mens efterskolen er hernede, underviser vi dem ikke blot på ski, men står også med ansvaret for deres fysiske træning et par gange om ugen. Denne periode kalder vi det for Tubotonser. Det skal ses som en form for aktiv restitution og det var det sandelig også da der mandag eftermiddag blev leget capture the flag kombineret med en sneboldekamp blandt 60 elever. Onsdag eftermiddag var drengene i hallen til den helt store fodboldturnering mens pigerne hyggede sig i svømmehallen.
Denne lørdag var stille og rolig eftersom der ikke var skiftedag. Ulrik, Anne, Ravn og Carsten havde fået fri og kørte tidligt lørdag morgen mod Serre Chevalier, ca. halvanden times kørsel herfra. Serre Chevalier er et lille område med 150 km piste og det er ret lavliggende. Det betyder at området har meget trækørsel og desuden en del lettilgængelig offpiste. Vi brugte dog ikke dagen på at køre offpiste pga. manglende sne, men vi fik set hele området, hyggede os og nød en dag væk hjemmefra. Vi vendte tilbage lørdag aften hvor de andre havde holdt skansen på hotellet og stået på ski i Alpe D`Huez.
uge 6 af Anne Kyster og Lea Falch
 Uge 6 stod i portenes tegn, både for os instruktører og alpin eleverne. Hele ugen havde vi en bane til rådighed ovre på portstadion i Alpe d`Huez hvor der både var plads til afprøvning og finpudsning af portegenskaber. Det hele mundede ud i en stor portkonkurrence fredag formiddag. Til konkurrence var der hyret topprofessionelle trænere, som hver havde deres syn på hvorledes man bedst forbereder sig til en stor konkurrence. Eleverne fik mulighed for at følge den træner de bedst kunne identificere sig med. Det var en dag fyldt med mindeværdige oplevelser, højt humør, flotte kostumer og ikke mindst fart.
Vi var så heldige at der faldt ca. en halv meter sne hen over weekenden, så de første par dage med porte blev kørt i dybsne og om eftermiddagen blev der arrangeret offpisteture. SÅ det var den helt rigtige uge Nicolaj Boll havde valgt at joine os hernede.
I denne uge fik vi samtidig besøg hjemmefra af Oures adventure linie bestående af 6 friske drenge. De kom herned for at prøve kræfter med diverse adventure discipliner såsom alpin ski, randonné ski og isklatring. De var ledsaget af vores allesammens Ole Coco, som hele ugen gik i spidsen og meget erfarent legede spejderleder, sådan Coco! Det var hyggeligt med besøg hjemmefra og vi glæder os til at lære jer bedre at kende hjemme på marken til foråret. Og tak til Coco for et brag af en uge – nu kan han også prale med at have sat sine ben på den berømte Swallov bar.
Lørdag var store skiftedag. Bussen ankom sent lørdag eftermiddag fyldt med 57 friske efterskolelever og diverse pakker hjemmefra med gaver, slik og sladderblade. Den bedste gave var dog da Søren Søborg lørdag aften fortalte om den skat han havde gemt ude i køleskabet – en stor kasse fyldt med rugbrød og leverpostej – nøj hvor blev der guffet Farvel til højskolen, vi håber ikke i er skræmte over jeres første tre uger med os –vi er faktisk vældig søde!!! – og vi glæder os til at se jer igen hernede.
Uge 5 - Randonné & Portekørsel Af Sarah Bregendahl og Carsten Drud
 Så blev det endelig tid til en anden form for skiløb i off-pisten. Ulirch Offersen og Smeden fik en pludselig indskydelse og randonné skiene blev fundet frem. (Randonné skiløb er en blanding af alpin skiløb og langrand. Man har et par almindelige ski, hvorpå der er monteret en anden type binding, så det er muligt at løfte hælen. På sålen bliver der sat en stykke kunstskind, således skien ikke kan glide bagud, og det er derved muligt at gå op af bjerge).
Vi tog af sted i minibussen fra morgenstunden med alt vores grej. Alle var klædt på til en aktiv dag, de fleste kom i traditionelt ski tøj, mens Jakob og Carsten troppede op i surfershorts og løbetights (det er jo en sport) til manges store fornøjelse og overraskelse! Da vi kom frem til parkeringspladsen blev skindet monteret, og turen blev skudt i gang. Det skulle hurtigt vise sig for Ulle, at han stadigvæk havde tankerne for meget på sit alpine skiløb, idet han havde glemt at løsne bagbindingen på skiene. Dette var til stor fornøjelse for Smeden og vi andre, fordi randonné skiløb med 650 højdemeter forude, bliver en lang og hård omgang, hvis foden er fastspændt.
Vi vandrede op af bjergene, og mellem dalene i ca. 2½ time, og sveden piblede frem, og nu forstår vi alle vist hvorfor man siger at denne form for skiløb er hård. Her kom vores mange timers hårde barmark hjemme på Oure mark os tydeligt til gavn. Vi var tydeligt benovet over den flotte natur, og Randonné Ravn, Foto-Keld og GPS-Hans fik sig tydeligvis en oplevelse af de helt store.
Da toppen på Col De Sabot endelig var nået, var der smerter i hasen, lysken og låret, men endelig tid til en velfortjent frokost pause, hvor der blev udåndet, og nydt naturen. Ulrich Offersen vidste hvad tid på dagen nedfarten ville være bedst, så efter ca. tre kvarters pause, ventede der os en rigtig fed off-pist tur tilbage. Dette var en super fed solskinsdag i roughen, som vi sent vil glemme, og vi ser allerede frem til at vi skal af sted igen.
Den efterfølgende dag havde vi alle undervisnings-fri, og derfor var nogle af os så modige at fralægge os vores faste base og spænde fødderne på snowboard. Da ingen af os havde mere end få timers erfaring på board, måtte vi krybe til korset, og tager lifter ned af bjerget, for derved at komme frem til en flad piste, hvor vi så kunne kæmpe os i gang med et brættet. Anders Clausen som er en af Oures snowboardinstruktører var så venlig at ville give os kyndig undervisning, så vi endte alle med at kunne slå et par gode sving, og humøret var højt. Tak til en MEGET tålmodig Hr. Clausen.
Lørdag var det glædeligt at får besøg af nogle flere højskoleelever fra Adventure linjen, og de har ligeledes været godt i gang med skiløbet. De skal ha’ et par dage med undervisning i skiløb, hvorefter den står på randonné og isklatring.
I dag har vi genoptaget portetræningen med Ulrich Offersen, og Nicolai Boll som er blevet fløjet ind fra marken, og det har vi set meget frem til. Det var en super fed dag. Vi er alle vilde med at give den ”maks kaffe” når det handler om fart og tempo.
Til slut vil vi blot lige fortælle, at vi har fået 30 cm ny-sne, så det er endelig blevet tid til lidt god off-pist igen.
Tak for endnu en god uge.
Uge 4 Af Jakob Skov og Cille Andersen
 Uge 4 kom til at stå i offpistens tegn. Med højskolens ankomst om søndagen kom også Ulrich Offersen og Nikolaj Smedegaard, som skulle med os på nogle fantastisk flotte offpisteture i løbet af ugen. Vi var alle blevet godt udrustet med bippere, skovle og sonder inden vi alle11 instruktører samt Smeden indtog Comp de Loup en skyfri og varm tirsdag morgen. For at nå Comp de Loup tog vi liften til Pic Blanc der med sine 3330 meter er det højeste punkt i Alpe d’Huez. Herfra kørte vi et lille stykke ned af pisten, for derefter at traversere tværs hen over bjergkammene, til vi til sidst nåede nedkørselspunktet, hvor vi denne tirsdag var nogle af de første der fik lov til at prøve kræfter med sneen. Vi fik en fantastisk nedfart trods Smedens mange kunstpauser, hvor GPS- John livligt refererede om tidligere erfaringer samt vigtigheden af rutevalg. Endvidere blev vi introduceret til Smedens geografiske viden om bjergenes konkav, dvs. overflade der bugner indad contra konveks, der kan forklares som bjergkarmen. I tilfælde af, at der pludselig gik en lavine, var det vigtigt at søge mod karmen, idet lavinen typisk vil gå i slugten. Bliver man blevet fanget i en lavine skal man findes indenfor 15 min, ellers er chancen for overlevelse meget lille. Det satte lige vores situation i perspektiv!
Eftermiddagen blev flittigt brugt på at træne med vores små nye bippere. På et større område med opkørt sne gik vi sammen to og to, hvorefter den ene af os gravede vores bipper ned, mens den anden kiggede væk. På tid galt det så om at finde den nedgravede bipper. Søgningen starter i grovform, ved at man bevæger sig stille og roligt ned over det areal hvor lavinen er gået. Man bevæger sig hele lavinens bredde, hvorefter man svinger max 20 meter ned, for derefter at krydse tværs over igen. På et tidspunkt begynder bipperen at finde signal, og kommer med små bip. Disse bliver stærkere og stærkere jo tættere man kommer på den nedgravede bipper. Når man har indsnævret arealet til få meter starter finsøgningen. Dvs. at man holder bipperen helt ned ved jorden og føre den vandret og derefter lodret mens man lytter efter hvor stærkt signalet bliver. Når biplyden bliver konstant, er bipperen lokaliseret, og så begynder gravearbejdet. Efter Smeden havde pralet med at han var den hurtigste til bipperøvelsen med få minutter, blev vi alle ivrige efter at komme så tæt på hans tid. Det lykkedes dog ikke helt, så Smedegaard du er stadig den hurtigste i Alperne – men ikke længe endnu!
Højskolen fik i denne uge fornøjelsen af at blive undervist af en ekstern lærer udefra, Line Cramon, som er en af de store kvindelige profiler inden for dansk skisport lige for tiden. De blev inddelt den første dag og blev navngivet med knallert navne, som f.eks. Puch, Kreidler osv. Så mødet med de nye alpiner har været rigtig godt og vi ser frem til at tilbringe 3 uger sammen med dem.
Uge 3 Af Henrik Ravn & Cille Andersen
 Så blev det anden uge for PSI i Frankrig. Det andet efterskolehold ankom til at snedækket hotel og humøret var højt. Foran lå endnu en uge med undervisning af efterskoleelverne samt en uge med porttræning. Tirsdag klokken 12 mødte vi til første dag med portene. Vi havde portstadion i Alpe d’Huez til rådighed og en dansker ved navn Mathilde som underviser. Første dag kørte vi og trænede taktikken, dvs. hvilken linje man skal ligge gennem portbanen, og alle syntes det var rigtig fedt at prøve kræfter med portene gav den god kaffe. Det kunne i hvert fald tydeligt ses på blå og ømme skuldre den næste dag!
De to næste dage blev brugt på at træne teknik og mental træning. I porte er det vigtigt hele tiden at være fremme over skien og få kant så hurtigt som muligt, så der var nok at koncentrere sig om.
Den sidste dag havde Mathilde lovet at hun ville gøre alt for, at vi kunne løbe en bane på tid. Så da vi mødte til træning sagde hun, at vi skulle skynde os at tage en overtrækstrøje med nummer på, da vi skulle være med i et løb med elver fra Alpe d’Huez skiklub. Vi skyndte os til toppen, og havde en enkelt tur til at besigtige banen og derefter var det op i startboksen. De andre løbere stod meget koncentreret og varmede op i deres meget stramme og farverige fartdragter da vi kom 11 Oure elever i baggy bukser og jakker. Efter løbet kunne vi konstatere at den bedste af vores løbere ikke var langt fra den ellers så berygtede eurotest da der kun var ca. 2 sek. op til en bestået eurotest. Alle syntes det var mega fedt bare at give den max kaffe i portene hele ugen, og folk ser allerede frem til uge 6 hvor den igen står på porttræning.
Efter snefaldet i starten af ugen havde der dannet sig en massiv isskorpe på det meste af terrassen. Det havde været lidt af en dødsfælde hvis ikke dagens gårdvagt Cille havde saltet og hakket det væk. Cille blev dog lidt overrasket over den ringe effekt saltet havde! Selvom hun brugte virkelig meget smeltede isen ikke rigtigt. Da Christian så kom hjem, udbryder han undrende ”hvorfor har du vokset terrassen?” først der går det op for Cille, at hun efter Charlottes instrukser, var blevet ført ned til en pose vokskugler i stedet for salt. Det er nok sidste gang det sker i Vaujany!
Den 14. januar fejrede vi den første fødselsdag i Vaujany. Anne der fyldte 23 år, og hun blev fejret på ægte PSI manér med chokoladecrossainter til morgenmad og chokoladefondue med skumfiduser (på fransk Sharmallows) og diverse frugter til aften hygge.
Efter næsten 14 dage kom Internettet endelig op at køre, så nu kan vi alle igen fanges på mail, messenger eller skype hvis nogen er begyndt at savne os!
Ugen sluttede med at efterskoleholdet blev sendt godt af sted, og det nye alpine højskolehold blev modtaget. Med højskoleholdet modtog vi også en pakke fra vores alle sammens Stenquist, med alt godt fra Danmark. Tusind tak for det!!!
Uge 2 – Første uge i Vaujany af Anne Kyster og Lea Falch
 Så blev den 2008 og tid til et glædeligt gensyn efter en velfortjent juleferie derhjemme. Vi kom fra alle landets hjørner og mødtes i Kolding hvor Northlander samlede os op. Lidt dumt at nord- og midtjyderne tog til Kolding, når nu bussen havde stop gennem hele Jylland (Smedegaard!!!)
Vi havde en halv dag på Les Grandes Rousses før efterskoleeleverne meldte deres ankomst. Diverse arbejdsopgaver blev fikset såsom rengøring, madlavning, værelsestjek, middagslur og for de få men rå - et par timer på ski.
Så blev hotellet invaderet af 65 veloplagte, men trætte efterskoleelever. Vi brugte resten af dagen på, at flytte ind i vores nye hjem og gøre det lidt hyggeligt. Da vi skal bo her hele sæsonen, har vi fået tildelt 2 lejligheder lige ved siden af hotellet. Vi piger mener absolut, at vi scorede jackpot med vores lejlighed – nyrenoveret, knap 30 km2 værelse, lækkert nyt badeværelse og et lille tekøkken. Med disse omgivelser og forhold fik vi straks ”Hjem kære hjem” fornemmelse og dørskiltet blev hængt udenpå dørenJ
Vi har inddelt efterskole eleverne i hold, og delt dem ud blandt de 6 instruktører der har nået BSI 2 niveau. - Og så er de pædagogiske evner ellers blevet afprøvet. Vi har lavet en ordning hvor de resterende PSI´ere følger et hold og derved også hverver sig erfaring og vi andre har stor nytte af dem som sparringspartnere. Det er fedt at få lov til at følge elevernes progression og selv stå i spidsen for et hold. Det er jo ligesom essensen af at være på en skiinstruktør linie.
Dagene går med at falde ind i de daglige rutiner og det giver ro, at vi skal være her hele vinteren. Undervisning af vores elever foregår om formiddagen, og så står vi selv som elever hos Tomas om eftermiddagen. Temaet er porte, og denne uge er gået med fortræning til selve portkørslen, som skal forberede os til PSI1 kurset i uge 14. Det vil sige, at der bliver kæmpet med strækbeslastning, pendling, ren kant og så får den ellers max kaffe i powerslange – super fedt!
Fredag var elevernes sidste dag på ski og vi havde derfor arrangeret en demokonkurrence i Mont Frais om eftermiddagen, for at runde ugen af på en sjov måde. Alle holdene havde øvet sig og kreativiteten satte ingen grænser. Men hen over middag blæste der en storm op og VUPTI, så var alle lifter lukkede og folk strandede rundt omkring. Vi instruktører, fik fedtet os til OZ fra Alpe d’Huez, og der måtte vi så tålmodigt vente på en bus til Vaujany. Typisk franskmænd, så skal det jo tage flere timer. Humøret var lidt flosset da vi kom hjem, og det var synd for efterskole eleverne, der havde øvet sig gennem hele ugen. Vi prøver når I kommer igen venner!
Fredag aften stod den på fest med afterski tema og efterskolen gav den god gas, med diverse fest lege. Det var en flok trætte elever der stod op lørdag morgen, men nogle af dem vågnede brat, da de fra vinduerne opdagede, at hele Vaujany var dækket af 35 cm pudder. Så var der ellers nogle der fik gjort rent i en fart, så de lige kunne nå et par timer på pisterne inden afrejse.
Tak for en hyggelig uge, nyd tiden på marken til vi ses igen (og få så lige trænet benerne lidt, så i kan give den gas to uger næste gang)
|