Hent denne side som PDF
 |
Højskolekursus i skuespil og teater
Oure Contemporary Acting på højskolen henvender sig til dig, der har ambitioner om optagelse på en af landets teaterskoler, eller dig som brænder for skuespil og kommunikation.
Contemporary Acting udvikler dit personlige skuespillertalent. Lær grundlæggende skuespilteknik igennem tale, sang og bevægelse, som giver dig de ideelle forudsætninger for din personlige og faglige udvikling.
Contemporary Acting forbereder dig til uddannelse og arbejde inden for teaterbranchen, men forbereder dig også til senere at kunne undervise, coache eller performe kreativt i erhvervslivet. |
Undervisningen er en kombination af teori og praksis samt opsætning af forestillinger.
Oure Contemporary Acting indeholder fag, der har relevans for alle, der vil styrke og udvikle sig mentalt og fysisk: Egenskaber der er forudsætningen for at kunne kombinere disciplin og færdigheder med kreativitet og handling.
Contemporary Acting tager udgangspunkt i den enkeltes færdigheder og holdets muligheder. Vi vil arbejde med hvordan man synliggør det usynlige og skærper evnen til at formidle. Teater er såvel en individuel kunstart, som det er et udtryk, der alene lykkes ved teamwork.
Du vil blive undervist i stil og genrer; klassisk som moderne drama. Du vil blive bevidstgjort om din krop, din tale og fremtoning og din evne til at samarbejde. Du vil finde ud af, om det, du udtrykker og formidler, også forstås og modtages, sådan som det var din tanke.
Udover undervisningen i acting får du undervisning i fællesteori sammen med eleverne fra de andre performancelinjer. Se særskilt beskrivelse af fællesteori.
En fast tilknyttet lærerstab underviser og følger din udvikling. Underviserne har alle baggrund fra det professionelle skuespillermiljø.
Studierejse til New York City hvor teater og kultur er i fokus.
Kurset indebærer desuden besøg på danske teatre og studiebesøg på teateruddannelser.
|
Teaterfag:
- Dramatiske udtryksformer - moderne, klassisk og eksperimenterende performance
- Improvisation - spontanitet, parathed, samarbejde og idéudvikling
- Tale - retorik, dialekter og stemmepleje/forståelse
- Teaterhistorie - fra de græske tider til det moderne teater
- Tekstforståelse og analyse – dramatiske tekster og digte
- Teater og det hele udtryk - en forståelse af teaterudtrykkets parametre, muligheder og valg
|
Desuden vil en del aftener og udvalgte weekends blive benyttet til masterclasses, workshops og foredrag og forestillinger. Læs mere om Højskolen her.
Oure Contemporary Acting er udviklet i samarbejde med skuespiller og teaterleder Anders Nyborg.
Ret til ændringer forbeholdes december 2007
|