Hent denne side som pdf For unge, der har afsluttet 7. klasse og som ikke er fyldt 18 år.
Et ophold på fodboldskolen i Oure byder på store udfordringer på grønsværen. Til daglig arbejder skolerne med intensiv, struktureret og målrettet træning – og fodbold er en af de mest søgte linjer. På sommerskolen er der mulighed for at opleve træningen og undervisningen i koncentreret form.
Fodboldundervisningen bygger på moderne træningsprincipper, der tager udgangspunkt i den enkelte spillers niveau. Målet er at udvikle de tekniske, taktiske og fysiske færdigheder – herunder spilforståelse og spilsystemer. Eleverne forventes at være topmotiverede og engagerede til en uges intensiv træning.
Mere end fodbold. Fodbold er både for drenge og piger og er en del af Skolerne i Oures ungdomskurser, hvor eleverne også får undervisning i kulturfag, tager på ture, ser film og deltager i det spændende liv, der udspiller sig på campus. Her venter venskaber og oplevelser for livet.
Fodboldundervisningen dækker 5-6 halve dage – resten af tiden følger eleverne det generelle program på ungdomskurserne.
Læs om Sommerens Kurser på Oure, der indeholder en række vigtige oplysninger for alle ungdomskursister på Skolerne i Oure.
PRIS & KURSUSPERIODE
5. juli -11. juli 26. juli – 1. aug 2.aug - 8. aug
Pris: 2.555,-
|