Hent denne side som PDF
Snowboard er det eneste specialkursus af sin art i Danmark, der kombinerer et højskoleophold med teoretisk og praktisk boardundervisning. Opholdet foregår både i Oure og i Alperne.
Kurset er for alle, der vil dygtiggøre sig boardteknisk og boardteoretisk. Det teoretiske udgangspunkt tages i Det Østrigske Skiforbunds teorikompendium.
Formålet med undervisningen i Alperne er at give dig nogle unikke oplevelser og samtidig udvikle din egenfærdighed på snowboard. Du vil modtage intensiv og individuel undervisning fra nogle af Danmarks bedste snowboardinstruktører, som udover den formelle undervisning vil opstille rammerne for hvordan du udvikler dig optimalt på snowboard. Der undervises i grundlæggende svingteknikker, carving og tricks (f.eks. ollie og tailriding). En del af undervisningen vil foregå i snowboardparken, hvor spring kan øves på “spine” eller på de forskellige tablejumps/tabletop.
Indholdet i undervisningen i Alperne
• Instruktion på board 6 dage om ugen. • Videofejlretning minimum en gang om ugen • Forløb i off-pist/dybsne • Fysisk træning • Diverse oplæg om materialer, vedligeholdelse af udstyr, kultur osv.
Formålet med undervisningen på Oure er gennem praktisk og teoretisk undervisning at opbygge færdigheder som kan overføres og bruges i Alperne. Vi lægger stor vægt på koblingen mellem teori og praksis og underviser, men der vil også være plads til at stifte bekendtskab med mange af de unikke idrætsfaciliteter der findes på Oure.
Indholdet i undervisningen på Oure
• Barmark / fysisktræning • Styrketræning • Skate • Udspring/trampolin • Snowboardteori • Sne og lavinekundskab • Træningsplanlægning • Diverse andre idrætsaktiviteter (boldspil, vandaktiviteter, Mountainbike mm)
Udover undervisningen på snowboard-linien får du undervisning i fællesteori sammen med eleverne fra de andre linier.
Forårskursus:
• 8 uger på board i Alpe d´Huez området • 2 ugers alpinisme i Frankrig, kurset indeholder discipliner som trekking, mountainbike og klatring samt udflugter med golf, canyoing og andre spændende aktiviteter
Efterårskursus:
• 7 uger på board i 2 lande (Østrig og Frankrig) i 4 forskellige skisportsområder (Hintertux, Tignes, Les 2 Alpes og Alpe d´Huez)

Ret til ændringer forbeholdes december 2007
|