Skolerne i Oure Sport & Performance
Kontakt os Bestil materiale Sitemap
   
 
Oure forside  Højskole  Træner- og instruktøruddannelse  Fællesteori
 
Fællesteori

 Hent denne side som PDF

På træner- og instruktøruddannelsen på Oure Højskole har du fem teoretiske fag med undervisning på tværs af sportslinierne.

Fagene er:

  • Idrætspædagogik
  • Idrættens naturvidenskab
  • Idrætspsykologi
  • Samfund og idræt
  • Ungdomskultur

Uanset om det er i rollen som træner/instruktør eller under selvtræning, så er det vigtigt for dig at vide, hvordan du skal gøre tingene, og hvorfor du gør dem. Derfor er der to formål for den fælles teoretiske undervisning.

  • Du får en større viden
  • Du lærer at bruge din viden korrekt

Al teoretisk undervisning er rettet mod praksis. Øvelser undervejs synliggør sammenhængen mellem teori og praksis. Dels vil du se, hvad teorien kan, dels er det godt, at du bruger kroppen, når du skal lære nyt. Undervisningsformen varierer fra fag til fag. Fra læreroplæg, refleksioner og diskussioner til projekter og skriftlige opgaver. Dette kan du bruge, når du i forbindelse med uddannelsen kommer i undervisningspraktik.
Her afprøver du det, du lærer, og får oplevelser som du kan ”sætte teori på”.

Efter hvert fag er der en afsluttende prøve, hvor du bliver bedømt på forståelsen af faget. Prøven bliver bedømt af højskolens egne lærere og faglige eksperter udefra. Desuden får du en skriftlig udtalelse, hvis du består kurset.

Idrætspædagogik- og didaktik. (70 lektioner)
Viden om pædagogik og didaktik er vigtig i idrætten. På det didaktiske område bruges viden til at mål- og værdisætte træning og instruktion. På det pædagogiske felt bruges viden til at omsætte mål og værdier i praksis i træningen. I faget idrætspædagogik og -didaktik får du desuden en introduktion til læringsteori.

Fagets indhold er:

  • Didaktik: Mål og værdier i idrætsundervisning:
    Hvordan argumenterer du for dine mål og værdier?
  • Pædagogik: Metoder i træning og instruktion
    Hvordan gør du i praksis, og hvordan virker det, du gør?
  • Læringens fire dimensioner:
    Kropslig - Kognitiv/mental – Psykologisk - Social
  • Krop og læring: Hjernen og det neurologiske systemsbetydning.
  • Kroppens tavse viden
  • Coaching: Samtalemetode til at arbejde med læring i praksis.

Idrættens naturvidenskab. (90 lektioner)
Viden om naturvidenskab er vigtig for at forstå, hvordan kroppen reagerer i idrætten, og hvorfor den reagerer således. I faget idrættens naturvidenskab får du en viden om kroppen, som du kan bruge både i din træning samt i din træning/instruktion af andre.

Fagets indhold er:

  • Fysiologi: Muskelcellernes opbygning og funktion. Stofskiftet i idræt. Hjerte og kredsløb. Testning af kondition.
  • Ernæring: Kroppens behov for kost og væske i forbindelse med idræt. Kostplanlægning.
  • Anatomi: Menneskets skelet/led, muskulatur og bevægelseslære.
  • Træningslære og anvendt fysiologi
  • Idrætsskader: Årsager til belastningsskader og akutte skader i træning og konkurrence. Genoptræning og forebyggelse af skader.

Idrætspsykologi. (80 lektioner)
Viden om idrætspsykologi er vigtig for at forstå de forskellige psykiske reaktioner, som er afgørende i både træning og konkurrence. I faget idrætspsykologi får du en viden, som giver dig forståelse for både dine egne og andres reaktioner i idræt og dermed får du mulighed for at forholde dig konstruktivt til dem.

Fagets indhold er:

  • Individet i idrætten: Identitet og selvforståelse og betydningen heraf.
  • Udvikling og præstation: Flytning af grænser. Motivation og målsætning. Koncentrationstræning og spændingsregulering. Arbejde med mentale færdigheder samt talentudvikling.
  • Kriser i idrætten: Forståelse af psykologien i forbindelse med smerte og skader, udbrændthed og det at blive sat af holdet.
  • Team: Roller og relationer. Opbygning og udvikling af team. Analyse af egne relationer og måder at indgå i team på.
  • Idrætsfællesskaber: Om de psykologiske mekanismer i de fællesskaber, som både hold og individuelle idrætter altid er en del af, uanset om du dyrker motions- eller ekstremidræt.

Samfund og idræt. (40 lektioner)
den om idrættens historie og skiftende idealer er vigtig for forståelse af idrættens forhold til samfundet i dag. I faget samfund og idræt får du en viden, som gør dig til en træner/instruktør, der er bevidst om idrættens samspil med samfundet.

Fagets indhold er:

  • Idrættens historie: Fra de olympiske lege til Champions League.
  • Fremtidens idræt: Idræt som selvrealisering og/eller nye idrætsfællesskaber.
  • Medier og kommerciel idræt.

Ungdomskultur. (30 lektioner)
Viden om de unges sociale liv - hvordan de unge ser sig selv i forhold til andre mennesker og hvilke forventninger og krav, andre mennesker har til unge - er vigtig for forståelsen af unges måde at agere og reagere på. I faget ungdomskultur får du en viden om den nutidige ungdom og om idrættens betydning for den.

Fagets indhold er:

  • Ungdom og identitet: Unges identitetsskabelse. Analyse af identiteter.
  • Ungdom og krop/idræt: Unges forhold til deres krop. Kropskultur i idræt.
  • Forskellige ungdomskulturer og deres værdier.

Ret til ændringer forbeholdes
august 2008

 


Siden er sidst opdateret d. 15-1-2008 af   Til top
Printvenlig version
 

Træner og instruktør
uddannelsen

KursusHenv

Hent samlet materiale  (PDF)  

Et valg for livet

 Livet på Oure

Fællesteori

Perioder og priser

Tilmelding

 

Træner- og instruktørlinjer

AdventureSport
Alpin ski (PSI)
Fodbold
Golf
Håndbold
Sejl

 

         

Skolerne i Oure Sport & Performance     Idrætsvej 1     5883 Oure     Telefon: 62 38 38 38     Fax: 62 28 18 85     E-mail: info@oure.dk