Skolerne i Oure Sport & Performance
Kontakt os Bestil materiale Sitemap
   
 
Oure forside  Højskole  Træner- og instruktøruddannelse  Sejltræner
 
Sejltræner

 Hent denne side som PDF

Skolerne i Oure og Dansk Sejlunion har i samarbejde lavet den optimale træneruddannelse. Uddannelsen foregår i sejlermiljøet på Skolerne i Oure.

Du kan begynde din karriere som sejltræner på Oure Højskole, hvor du i løbet af kurset får følgende af Dansk Sejlunions kurser:

  • Juniorinstruktør
  • Juniortræner
  • Ungdomstræner
  • Talenttræner
  • Mulighed for DIF’s Diplomtræneruddannelse

På sejltræneruddannelsen får du følgende timer om ugen:

  • 10 timers egentræning i sejl
  • 8 timers sejlteori
  • 10 timers fællesteori (se særskilt beskrivelse)
  • Superviseret praktik undervisning på vandet
  • Egentræning på vandet

Sejlundervisningen har det mål, at du skal udvikle dine egenfærdigheder som sejler. Disse færdigheder kan du bruge, når du selv sejler, men de skal i høj grad bruges, når du træner andre. Du vil skulle sejle både jolle og kølbåd.

Sejlteori har det mål at give dig Dansk Sejlunions nedenfor beskrevne uddannelser samt en uddybning af trim/teknik, matchrace, træningsplanlægning og trimdagbøger.

Juniorinstruktørkurset er det første obligatoriske kursus i træneruddannelsen. Kurset skal give den nye træner en teoretisk indsigt i børn og unges fysiske og psykiske udvikling, i idrætsteori, sejlsport til tiden og i teknik i forhold til de mest anvendte juniorjoller.

Juniortrænerkurset bygger på det foregående kursus, men udbygges på en række punkter. Blandt andet med fysisk træning, kost og taktik.

Ungdomstrænerkurset er koncentreret om ungdomsjollerne, kølbåde og windsurfere. Kursus er delt i to dele. Et teoretisk forløb og et praktisk forløb.

Talenttræner indeholder følgende moduler: Kommunikation/formidling, meteorologi, taktik/regler, fysiologi, kost og ernæring, fysisk træning, træningsplanlægning, ustagede joller, stagede joller, mental træning, økonomi og sponsering og coaching.

DIF’s Diplomtræneruddannelse. Med et højt egenfærdighedsniveau og beståelse af ovenstående og den almene del af træneruddannelsen vil der være mulighed for at tage Diplomtræneruddannelsen.

Den praktiske undervisning foregår i samarbejde med Skolerne i Oure. Du får mulighed for at arbejde med planlægning og gennemførelse af træning på alle niveauer. Som sejltræner i Oure vil du komme til at arbejde sammen med dygtige undervisere. Din praktiske undervisning bliver superviseret efter aftalte kriterier og fokuspunkter.

Dokumentation: Du får dokumentation for de formelle uddannelser. Derudover bliver du bedømt på din forståelse af teorien, din trænerkompetence og din egenfærdighed.
Se introduktionen til træner- og instruktøruddannelsen.

Øvrigt indhold i uddannelsen:

  • Rejse til World Cup stævner i Europa
  • Kortere ture til stævner i Danmark – typisk i weekender
  • Foredrag med kendte trænere og sejlere

TilmeldingKursusperioder og priser  

Ret til ændringer forbeholdes
december 2007


Siden er sidst opdateret d. 3-3-2008 af IT afdelingen  Til top
Printvenlig version
 

Træner og instruktør
uddannelsen

KursusHenv

Hent samlet materiale  (PDF)  

Et valg for livet

 Livet på Oure

Fællesteori

Perioder og priser

Tilmelding

 

Træner- og instruktørlinjer

AdventureSport
Alpin ski (PSI)
Fodbold
Golf
Håndbold
Sejl

 

         

Skolerne i Oure Sport & Performance     Idrætsvej 1     5883 Oure     Telefon: 62 38 38 38     Fax: 62 28 18 85     E-mail: info@oure.dk