Her kan du se, hvad der sker på Danselinjen.
Dagbøger |
|
Linjepræsentationer |
|
|
|
|
|
|
|
|
Interviews og artikler |
|
|
|
| (Hvis du er mere til street dance, hip hop, electric boogie og breakdance, så tryk her for at læse om vores street dance-linje).
Contemporary Dance & Ballet er for dig der brænder for dansen. Det er både for dig der ønsker den professionelle karriere og for dig der bare ikke kan lade være med at danse. Du får danseundervisning, som tager udgangspunkt i dit niveau og som udvikler din teknik samt dit kreative personlige udtryk. Samtidigt bliver din teoretiske tilgang til dansen udbygget gennem undervisning i danseteori og dansehistorie. Herigennem får du syn på dit eget dansemæssige udtryk og ser dansen i forskellige perspektiver.
Du bliver undervist af vores faste danselærere samt professionelle gæstelærere i form af dansere og koreografer fra både ind- og udland.
Eksempler på indholdet i undervisningen:
• Modern Dance: Horton, Limon, Laban, Graham, Release • Klassisk ballet: stangskoler, trinkombinationer, spring, centerarbejde og evt. repertoire • Kurser i moderne jazz og street • Koreografi og komposition • Character og improvisation • Floor barre: Ballettræning på gulv med fokus på placement, muskelstyrke og smidighed • Pilates og yoga
Udover den faste danseundervisning er der rig mulighed for at deltage i frivillige danseklasser, udvikle din viden gennem ugentlige valgfag, høre spændende foredrag, se fantastiske danseforestillinger, høre fede koncerter, have ugentlige timer sammen med elever fra Oure Contemporary Music og Oure Contemporary Theater og meget, meget mere.
Undervisningen indeholder også studietur til New York. Her får du danseundervisning på førende dansestudier som eksempelvis Alvin Ailey, Paul Taylor, Merce Cunningham, Steps on Broadway, Broadway Dance Center, Peri Dance Studio og Dance New Amsterdam. Vi besøger danseskoler som The Julliard School, LaGuardia Arts og Ballet Tech. Naturligvis skal vi også se danseforestillinger og andre kulturelle højdepunkter og i det hele taget føle og opleve pulsen i verdens største kulturelle metropol.
Du har mulighed for at vælge mellem to forløb:
Kursus på 20 uger (del 1) vil give dig et bredt indblik i forskellige danseteknikker og stilarter og samtidigt fokusere på din personlige udvikling som danser. Del 1 afsluttes med studietur til New York City samt forestilling.
Kursus på 45 uger (del 1 og 2). Del 1: se beskrivelse af kursus på 20 uger. Del 2 fokuserer på at komme op på et højere teknisk niveau samt at udvikle dit personlige udtryk som danser med optagelse på forskellige danseuddannelser for øje. Kurset afsluttes med en forestilling.
Der er mulighed for at starte på del 1 både i efteråret og foråret mens del 2 kun bliver udbudt i foråret.
Udover undervisningen på danselinien har du hver uge fællesteori sammen med eleverne fra de andre linjer. Se særskilt beskrivelse af fællesteori.
Ret til ændringer forbeholdes Jan 2010
|