Hent denne side som PDF
Fodbold på Oure Kostgymnasium er en intensiv linie med struktureret og målrettet træning, der tager udgangspunkt i den enkeltes niveau i et miljø, hvor eleven afprøver egne færdigheder og kompetencer. Vi forventer topmotiverede og -engagerede elever, der er indstillet på at indgå i et undervisningsforløb som sigter på at vedligeholde og udvikle egne færdigheder og kundskaber. Formålet er at fremme elevernes oplevelser i og med fodbolden som en kilde til:
-
Personlig udvikling og identitet
-
At udvikle evnen til at sætte og forfølge personlige udviklingsmål
-
At forstå de komplekse krav der stilles til samtidens bredde- og eliteniveau
-
At styrke bevidstheden om egne muligheder i samspil med andre
-
At vedligeholde og udvikle egne færdigheder og kapaciteter
Undervisningen varetages af fodboldakademiets dygtige trænere. Den enkelte elevs niveau, træningsmængde og træningsindhold tilrettelægges og justeres løbende i tæt samarbejde med fodboldakademiets trænere. Det betyder også, at udviklingsmål for den enkelte elev formuleres i samarbejde mellem elev og træner.
Undervisningen tilbyder blandt andet:
-
Fodboldtræningen tager udgangspunkt i de 4 dimensioner af fodboldspillet: teknik, taktik, fysik og psyken. De 4 dimensioner er både separate og sammenkoblede i vores helhedsopfattelse af fodbold.
-
Desuden består fodboldtræningen af en teoretisk del, som blandt andet sigter på at skabe forståelse for fodboldens historie og udvikling, fodboldloven, klub- og forbundsorganisation samt spilsystemer, spillestil og spillestilsprincipper.
-
Alle elever deltager i kampe. Der spilles i forskellige turneringer, og der arrangeres derudover et antal private kampe. Eleverne kan ikke forvente at spille kampe i alle regi.
-
Udendørstræning hele året, blandt andet på vores 3. generations kunstgræsbane.
Ret til ændringer forbeholdes.
|