Hent denne side som PDF
Sejlads på Oure Efterskole er en intensiv linje med målrettet undervisning og træning på højt niveau. Linjen henvender sig til den topmotiverede sejler. Vi forventer engagement, energi og seriøsitet af vores elever.
I vinterhalvåret indeholder Sejlads & Ski et 8-10 ugers alpint ski eller snowboardforløb – med 3 ugers ophold i de franske alper på skolernes eget hotel i den lille by Vaujany ved skisportsstedet Alpe d'Huez. Dette tilrettelægges så der – bortset fra i selve rejseugerne - stadig foregår sejlaktiviteter.
Vores sejlbase er Lundeborg havn, som netop er blevet udnævnt til Team Danmark kraftcenter for elitesejlads. Havnen fremstår som en optimal ramme om sejlskolen. Vi råder over en række forskellige jolletyper; 29erne sejles kun af erfarne sejlere, til Laserjoller vil enkelte blive valgt ud og E-jollerne kan prøves af alle. Ligeledes råder skolerne over 4 Matchrace 37.
Alle elever gennemgår et jolleforløb! Eleverne har under opholdet mulighed for at sejle både Matchracere og joller. Vi tilbyder undervisning og træning af nogle af landets bedste sejlere og sejlinstruktører.
Som udgangspunkt træner vi på vandet gennemsnitligt 3 gange om ugen fra april – november. Desuden mulighed for egentræning om aftenen og i weekenden. Fra december til marts er der tilrettelagt vintertræning - samt mulighed for egentræning.
Målene for undervisningen/træningen i sejlads er at udvikle elevernes færdigheder inden for kapsejlads. Herunder:
-
Trim og teknik
-
Fysisk træning
-
Kapsejladsregler
-
Træningslære og træningsplanlægning
-
Mental træning og idrætspsykologi
-
Anatomi og fysiologi
-
Materialelære (reparation og vedligeholdelse af joller og sejl)
-
Trim-dagbøger
-
Analyseværktøj
-
Taktik og strategi
-
Meteorologi
-
Målsætningslære
-
Videoanalyse
-
Matchrace
Den daglige undervisning sker på et højt fagligt niveau og alle eleverne skal deltage i kapsejladser.
Stævnekalenderen laves i samarbejde med eleverne.
De boglige fag er en central del af efterskoleopholdet i Oure. Derfor er prøveresultaterne mindst lige så vigtige som resultaterne på vandet og på pisten. Målet er at sikre hver enkelt det bedst mulige prøveresultat. Læs siden Sådan er undervisningen for nærmere oplysninger.
Undervisningen på din linje indbefatter ligeledes mindre forløb i andre sportsdiscipliner, således der kan gives generelle udtalelser og karakterer, der svarer til kravene fra folkeskolen i faget idræt.
Efterskolen er rammen om linjen. Alle elever indgår i praktisk arbejde og fællesarrangementer på tværs af linjerne. I fritiden er der desuden mulighed for at benytte skolens mange øvrige idrætstilbud. Læs derfor også siderne Sådan er rammerne og Ordensregler og sociale spilleregler grundigt. Undervisningen på din linje indbefatter ligeledes mindre forløb i andre sportsdiscipliner, således der kan gives generelle udtalelser og karakterer, der svarer til kravene fra folkeskolen i faget idræt.
Ret til ændringer forbeholdes. September 2007
|