Skolerne i Oure Sport & Performance
Kontakt os Bestil materiale Sitemap
   
 
Oure forside  Efterskole  Sport eller Performance  Contemporary Dance & Ballet
 
Contemporary Dance & Ballet

Hent denne side som PDF

Med Contemporary Dance & Ballet træner og danser du i et spændende og kreativt miljø.
Her får du udviklet din danseteknik og indsigt i dansens forunderlige verden, når professionelle dansere og danselærere inspirerer og underviser.
Kulturelle oplevelser og studierejse til udlandet indgår i opholdet.

Contemporary Dance & Ballet på Oure Efterskole er en intens linje med struktureret og målrettet træning, der tager udgangspunkt i den enkeltes niveau med udviklingsmuligheder for nybegyndere såvel som for den, der har nogen dansetræning med i bagagen.
I dansetimerne er der fokus på personlig dygtiggørelse ud fra moderne træningsprincipper inden for Contemporary Dance & Ballet.
Vi forventer topmotiverede og -engagerede elever, der er indstillede på hårdt arbejde og intensiv træning hver dag og med ekstra dansetilbud uden for skoletiden.

I dansetimerne er der “dress-code”.
Det betyder, at man skal træne og danse i og med bestemte danse/balletsko og have dansetøj i bestemte farver. Dertil skal beregnes en vis udgift. Kontakt skolen for yderligere information.

Undervisningen omfatter blandt andet:

  • Contemporary dance
  • Klassisk ballet
  • Koreografi
  • Improvisation & komposition
  • Jazz dance
  • Yoga
  • Pilates

Der er en fast stab af højt kvalificerede danselærere, der ligeledes underviser på højskolen og gymnasiet. Desuden er der tilknyttet en række gæstelærere fra ind- og udland blandt andet fra New York, derfor vil noget af undervisningen foregå på engelsk.

Ud over ekskursioner i forbindelse med danseforestillinger og arrangementer venter der eleverne en spændende udlandsrejse til New York City, der sætter dansen og kulturen i fokus.

Optræden for skolens øvrige elever vil være en naturlig del af opholdet.

Der gives karakter og personlig udtalelse.

De boglige fag er en central del af efterskoleopholdet i Oure. Derfor er prøveresultaterne mindst lige så vigtige som resultaterne og oplevelserne på dansegulvet. Målet er at sikre hver enkelt det bedst mulige prøveresultat. Læs siden Sådan er undervisningen for nærmere oplysninger.

Undervisningen på din linje indbefatter ligeledes mindre forløb i andre sportsdiscipliner, således der kan gives generelle udtalelser og karakterer, der svarer til kravene fra folkeskolen i faget idræt.

Efterskolen er rammen om linjen. Alle elever indgår i praktisk arbejde og fællesarrangementer på tværs af linjerne. I fritiden er der desuden mulighed for at benytte skolens mange øvrige idrætstilbud. Læs derfor også siderne Sådan er rammerne og Ordensregler og sociale spilleregler grundigt. Undervisningen på din linje indbefatter ligeledes mindre forløb i andre sportsdiscipliner, således der kan gives generelle udtalelser og karakterer, der svarer til kravene fra folkeskolen i faget idræt.

Ret til ændringer forbeholdes. September 2007.


Efterskolebund

Siden er sidst opdateret d. 12-10-2007 af IT afdelingen  Til top
Printvenlig version
 

Den Boglige Undervisning

Læs mere  Idrætskolerne i Oure

 

Det sociale rum

Sociale rum

Læs mere  Idrætskolerne i Oure

Hent tilmeldingsskema

         

Skolerne i Oure Sport & Performance     Idrætsvej 1     5883 Oure     Telefon: 62 38 38 38     Fax: 62 28 18 85     E-mail: info@oure.dk