- Gennem en kobling af den danske højskolemodel og de formelle uddannelser kan vi skabe et dansk kvalitetsprodukt i det globale videnskabskapløb.
Af Skoleledelsen/Idrætsskolerne i Oure: Ole Hjorth, Kennie Katborg, Lars Madsen, Carsten Petersen, Jens Pedersen, Philippe Sales.
Den danske højskole- og efterskoletradition indeholder en række kvaliteter, der i et samarbejde med det øvrige uddannelsessystem kunne skabe noget helt unikt og nyt i den moderne uddannelsestænkning. Alle er enige om, at sikringen af fremtidens velfærd først og fremmest bestemmes af vores evne til at klare os i det globale videnskapløb. Hvor evnen til at udvikle de unges lyst til at lære og skabe motivation til faglig fordybelse er det afgørende. Hvordan skaber vi altså uddannelser, der både udvikler fagligheden og personligheden som både uddanner og danner de unge? Og hvordan skaber og udvikler vi skolemiljøer, der virker inspirerende på de unges læringsprocesser, hvor den formelle undervisning og de unges uformelle aktiviteter forstærker hinanden?
Et helt særligt bidrag til den internationele skolehistorie havde som bekendt sin vugge i det fynske område. Skolemanden Christen Kolds fynske højskoler skabte baggrunden for den senere verdensberømte danske høj- og efterskolemodel. Højskolerne og senere efterskolerne udgjorde en afgørende faktor i den folkelige danske vækkelse og udviklingen af landsbrugskulturens åndelige bevidsthed. Kombinationen af folkelig og kristen vækkelse med praktisk og virkelighedsorienteret undervisning kendetegnede skoleformen. Idealet var skabelsen af en ny selvbevidst og åndeligt vakt bondeungdom. Netop idéen om vækkelsen blev på én gang højskolens styrke og samtidig dens altafgørende svaghed på længere sigt. Skoleformen kan og skal ifølge vores opfattelse ikke overleve i kraft af dens nationale og religiøse vækkelse den tid er ovre!
Til gengæld indeholder den danske højskoletradition nogle andre elementer, der er yderst aktuelle og moderne: De unge kom af egen fri vilje på skolerne som skoleformens chefideolog Grundtvig sagde: Lysten driver værket. Skoleformens helt særlige kendetegn var kostskoleformen, som samme Grundtvig havde ladet sig inspirere af under sine besøg i England. Et ophold på en højskole giver mulighed for en totaloplevelse, hvor det faglige udbytte i undervisningen går op i en højere enhed med det udviklende sociale fællesskab. Tidligere høj- og efterskoleelever taler mange år efter deres skoleophold om dettes enorme betydning i deres personlighedsudvikling. Dette skyldes selvfølgelig, at de deltog i en faglig, menneskelig og social læringsproces mange år før opfindelsen af de moderne læringsteorier.
Netop den moderne læringsteori betoner betydningen af at koble den faglige uddannelse med udviklingen af personligheden altså dette dannende aspekt.
Tænk sig, hvis man kan bygge bro over den kløft, der i 150 år har eksisteret i dansk uddannelses- og dannelsestænkning? Vi har på den ene side gymnasiets idé om det almendannende og studieforberedende og de øvrige formelle uddannelsers høje faglighed. Vi har på den anden side højskolernes og efterskolernes motivationsskabende og udviklende læringsrum. En bro over denne kløft skaber noget nyt og inspirerende i den danske uddannelsestænkning.
Dette 150-årige skisma i den danske uddannelses- og dannelsestænkning hænger sammen med modsætningen mellem en landbrugskultur og en bykultur. En modsætning, som har sat sine tydelige spor i vores kulturhistorie.
I byerne udviklede det moderne gymnasium sig i takt med industrialiseringens krav om kompetencer, konkrete færdigheder og behovet for udviklingen af det moderne, frie menneske. Idealet om det almendannende byggede på oplysningstidens tro på en syntese mellem videnskabelig indsigt og den personlige myndiggørelse.
I landbrugskulturen opstod den danske folkehøjskole med kombinationen af praktisk undervisning og national og religiøs vækkelse.
Det hører med til historien, at der som en del af forskellen mellem by og land opstod to forskellige opfattelser af idræt og kropskultur.
Byernes kropskultur handlede om sport og konkurrence den ædle kappestrid som et vigtigt og positivt redskab i udviklingen af den enkeltes karakter og personlighed. Byernes moderne sportskultur var igen inspireret af oplysningstiden ? af Rosseau, Locke og senere Pierre de Coubertin.
Landbrugskulturens idræt handlede om samværet og idrætten som manifestation af en ny bevidsthed. Idræt som anledning til at forsamle sig og holde mandtal. Idræt som del af en fælles identitet i forsamlingshuse, til stævner og på højskolerne. De ranke rygge, at løfte i flok, at alle kan være med - fællessangen, Gud, Konge og Fædreland ? er hjørnestenene i den såkaldte folkelige idræt.
Denne opdeling af dannelses- og uddannelsessyn og af idrætssyn er efter vores mening ikke længere relevant og har ikke været det længe. Modsætningen mellem en landbrugskultur og en bykultur er ophævet. Det giver ganske enkelt ikke længere mening i et globalt, postindustrielt videnssamfund. Ligesom det ikke længere nytter at basere et brugbart dannelsessyn på de traditionelle nationale og religiøse værdier, som var fremherskende for 100 år siden.
Hvis de to traditioner bringes sammen og beriger hinanden i stedet for at bekrige hinanden vil der opståder et unikt og spændende læringsrum. Et lærings- og dannelsesmiljø som er skræddersyet til udviklingen af det komplekse, krævende kompetencebegreb, som de unge forventes at kunne beherske i tilrettelæggelsen af den personlige livsbiografi
Det traditionelle industrisamfund er afløst af et moderne, højteknologisk og globalt videnssamfund, hvor kompleksitet, uforudsigelighed og tempo tegner fremtiden. Globaliseringen, den demokratiske og sociale udfordring og nye økologiske og videnskabelige problemstillinger vil præge fremtidens værdidebat. Dette betyder, at det moderne menneske må være parat til at indgå i en stadig udviklings- og læringsproces . En skolevirksomhed, der har oplysning og dannelse som sit formål, må derfor være rammen omkring en fortløbende værdiafklaring. Ikke for at komme med de færdige, moraliserende svar eller skråsikre dogmer men for at inspirere til dialog og udvikling.
Skabelse af et globalt oplysningssyn og dannelsesideal er den udfordring, den moderne høj- og efterskolebevægelse står overfor i dag. Idealet er den ansvarlige verdensborger, der med udgangspunkt i universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og videnskabelig indsigt påtager sig et medansvar for sin egen og menneskehedens fremtid.
De frie skoler har i sine sociale miljøer har et af de mest brugbare rum til at udvikle de sociale og personlige handlingskompetancer som er helt nødvendige navigeringsredskaber for de unge i den uforudsigelige, dynamiske, risikofyldte og mulighedsmættede virkelighed. Kostskoleformen som praktikområde for teambuilding, kommunikation, konfliktløsning - hånd i hånd med udviklingen af de personlige,sociale, intellektuelle, emotionelle og teknisk/faglige færdigheder. Kosteskolerummet som den helt ideelle ramme for moderne læring, fordi kompetencerne og færdighederne bringes i spil og bevægelse samtidig og i en løbende, refleksiv proces.
Hvis vi hertil føjer idrætten med dens potentiale som universelt dannelsesfag begynder det for alvor at blive spændende. Sport, idræt og kropskultur handler først og fremmest om glæden, legen, kampen, anstrengelserne og oplevelse af sammenhængen mellem krop og sjæl. Om det at være opslugt af nuet og den fysiske aktivitet og opleve intensiteten og den totale koncentration. I idrætten mærkes følelserne og kroppen og samspillet mellem det individuelle og det fælles på en særlig måde. Idrættens blanding af leg, lyst og slid, træning og anstrengelser. Idrætsaktiviter og idrætsundervisning har i sig selv en berettigelse ud fra det enkelte individs behov og interesser. Idræt skal læres og kvalificeres, og dermed bliver den en kilde til livslang glæde. I den kropslige og sociale læring, der finder sted i gennem idrætsudøvelse, er der ikke kun tale om social og idrætslig kompetenceudvikling. Der er samtidig tale om en identitetsskabende, dannende og personlighhedsudviklende proces, hvor også den enkeltes eksistentielle og etiske livssyn og holdninger er i spil.
|