– en moderne kostskole med idrætten som oplevelses-, kundskabs- og dannelsesgrundlag.

Forfatterne er medlemmer af Idrætsskolernes ledelse:
Carsten Petersen (højskoleforst.), Ole Hjorth (efterskoleforst.), Philippe Sales (gymnasierekt.)

Med etableringen af Oure Idrætsgymnasium i 2003 gik en drøm i opfyldelse, som vi har haft lige siden grundlæggelsen af Oure Idrætsefterskole i 1987 og af Oure Idrætshøjskole i 1989. Dermed har vi fået etableret en fælles campus for de tre skoleformer: Efterskolens 9. og 10. klasse, gymnasiets tre årgange og højskolens voksne elever.
Drømmen gik ud på at bygge en bro henover den 150-årige kløft, som har præget dansk dannelses- og uddannelsestradition. På den ene side af kløften var gymnasiets ideal om almendannelse og studieforberedelse på et højt fagligt niveau, og på den anden side af kløften var højskolerne og efterskolerne med traditionen for folkelig oplysning, det frie skolevalg og skolen for livet.

Brobygning mellem folkeskolen, ungdoms- og videregående uddannelser.
Ifølge vores opfattelse har udviklingen betydet, at det nu er muligt at skabe en syntese mellem de to skoletraditioner. Dette synspunkt deles i øvrigt delvis af det såkaldte Højskoleudvalg, der udgav sin rapport i december 2004. Det er vores opfattelse, at de frie skoler nødvendigvis må etablere et samspil med det formelt kompetencegivende uddannelsessystem og således lære af gymnasiets faglighed og tradition for studieforberedelse. Ligesom gymnasiets almendannelsesbegreb udgør en spændende udfordring til de frie skolers folkelige dannelsesbegreb. Koblingen mellem folkeskolen og de frie skole blev allerede etableret i 1967, da efterskolerne anerkendte folkeskolens faglige indhold og prøveformer.
Ifølge vores opfattelse er det på den ene side nødvendigt for de frie skoler at indgå i et samspil med det øvrige uddannelsessystem og give eleverne  formelle beviser for den reelle kompetence, de har erhvervet sig i skoleforløbet.
På den anden side er det vores opfattelse, at det etablerede uddannelsesforløb kan lære af højskolernes og efterskolernes tradition for det frivillige og lystbetonede skolevalg. Ligeledes har de private kostskoler en lang erfaring i at kombinere dannelse og uddannelse, - erfaringer som med rette ville kunne inspirere det øvrige uddannelsessystem.
I Oure har vi således skabt et eksperimentarium, hvor der bevidst arbejdes med etablering af brobygningen mellem henholdsvis folkeskolen og gymnasiet og mellem den gymnasiale uddannelse og de videregående uddannelser med højskolen som fremtidig medspiller.
I et skolemiljø, der således omfatter folkeskolens afsluttende klasser, gymnasiets treårige forløb og et højskoletilbud i kombination med videregående uddannelser, er der skabt et unikt alternativ til den traditionelle, historisk betingede opsplitning mellem folkeskole, gymnasium og videregående uddannelser. Et eksperimentarium, hvor der i det daglige skolearbejde er mulighed for gensidig inspiration og konkret samarbejde på tværs af skoleformer.

Kostskolen som læringsrum.
Når de forskellige traditioner bringes sammen opstår der et unikt og spændende læringsrum, som er skræddersyet til udviklingen af det komplekse, krævende kompetencebegreb, som må være målet for en fremtidsorienteret dannelses- og uddannelsesproces.
Kostskolerne, hvad enten de har rødder i de frie skoler eller i de private skoleformer, udgør med deres sociale miljøer et af de mest brugbare rum til at udvikle de sociale og personlige handlingskompetencer, som er helt nødvendige navigeringsredskaber for de unge i den uforudsigelige, dynamiske, risikofyldte og mulighedsmættede virkelighed. Kostskoleformen som praktikområde for teambuilding, kommunikation, konfliktløsning - hånd i hånd med  udviklingen af de personlige, sociale, intellektuelle, emotionelle og teknisk/faglige færdigheder. Kosteskolerummet som den helt ideelle ramme for moderne læring, fordi kompetencerne og færdighederne bringes i spil og bevægelse samtidig og i en løbende, refleksiv proces.

Grundlæggende pædagogisk idé.  
Det fælles for de tre skoler, efterskolen, gymnasiet og højskolen, der tilsammen udgør Idrætsskolerne i Oure, er en grundlæggende pædagogisk idé: Vi opfatter idræt som både et oplevelses-, kundskabs- og dannelsesfag. Hermed forsøger vi at skabe et integreret dannelses- og uddannelsesmiljø, hvor kostskoleformen og den fælles beskæftigelse med idræt danner rammen om og er udgangspunktet for den enkelte unges personlige udviklingsproces. Vi tager dermed udgangspunkt i den unges eget frivillige valg: At dyrke sin idræt på et seriøst plan og at søge en skole, der giver mulighed for dette. Dette medfører begribeligvis et højt motivationsniveau og kan være udgangspunkt for et fællesskab og en gensidig respekt på tværs af klassetrin og de tre skoleformer.
Dette skaber den unikke pædagogiske mulighed: At forbinde det nyttige med det fornøjelige. Der skabes ganske enkelt en pædagogisk og faglig sammenhæng mellem elevernes specialidræt, den obligatoriske gymnasiale idrætsundervisning og med den mulige perspektivering, som kan foretages med udgangspunkt i de øvrige gymnasiefag.
Idræt er således på idrætsskolerne et centralt element i koblingen mellem dannelse og uddannelse.
 I den kropslige og sociale læring, der finder sted gennem idrætsudøvelse, er der ikke kun tale om social og idrætslig kompetenceudvikling. Der er samtidig tale om en identitetsskabende, dannende og personlighedsudviklende proces.
I et samspil mellem idræt og de øvrige gymnasiale fag  perspektiveres idræt ud fra en naturvidenskabelig, en psykologis/pædagogisk, en historisk/samfundsvidenskabelig, en filosofisk/idéhistorisk og en æstetisk dimension.
Den nye gymnasiereform gør det muligt at inddrage så godt som samtlige fag i perspektiveringerne med udgangspunkt i idrætten. Dette har været ét af de bærende elementer i udformningen af idrætsgymnasiets studieretninger, hvor idræt B-niveau indgår i alle fire studieretninger: En naturvidenskabelig, en sundhedsvidenskabelig, en samfundsvidenskabelig og en sproglig studieretning. I forlængelse heraf etableres en pædagogisk og faglig sammenhæng mellem idrætten udøvet på specialidrætten (fodbold, håndbold, golf, ridning, dans, sejl) og idrætsfaget  i gymnasiesammenhæng. Der opbygges en faglig synergi, - der etableres et samspil mellem teori og praksis i en lang række forhold som f.eks. træningsformer, opvarmning, skadesforebyggelse, krop og ernæring. Dette samarbejde åbner desuden for spændende pædagogiske forløb, hvor eleverne med udgangspunkt i deres specifikke idræt under supervision kan undervise hinanden og afprøve hinandens idrætsgrene.

Europæisk dannelse og oplysning
Beskæftigelsen med idræt er også en personlighedsudviklende proces, hvor den enkeltes eksistentielle, etiske og sociale holdninger og
kompetencer er i spil. Den moderne sport og dens centrale personlighed, Pierre de Coubertin, var præget af den europæiske oplysnings forestillinger hos Locke, Rousseau og Kant om idrættens betydning i udviklingen af selvstændige, frie og ansvarlige personligheder.
Idrætsskolernes pædagogiske mål er med udgangspunkt i den europæiske oplysningstradition ”at gøre den enkelte elev i stand til tage ansvaret for sit eget liv og derigennem kunne agere som ansvarlig verdensborger”, som det hedder i skolens værdigrundlag. Dette syn slår igennem i undervsiningen. Således fokuseres der på tværs af fagene på centrale perioder i den europæiske kulturhistorie, som vi opfatter som særligt vigtige i forhold til at give eleverne en dybtgående forståelse af den moderne civilisations skabelse. Elevernes forståelse af aktuelle videnskabelige, religiøse, etiske, filosofiske, kulturelle, samfundsmæssige og politiske problemstillinger må nødvendigvis underbygges af en historisk forståelse af den europæiske og dermed moderne kulturs rødder og udvikling. Vi har således udvalgt centrale kulturhistoriske perioder, som vi ønsker at give en særlig betydning i gymnasiets tværfaglige samarbejde (antikken-middelalderen-renæssancen-oplysningstiden-det moderne gennembrud-moderniteten).
Vi bygger vores oplysnings- og dannelsessyn ud fra en tradition, som både er antropocentrisk, sekulariseret og humanistisk.
Det grundlæggende oplysningssyn er den europæiske humanisme – det klassiske, moderne oplysningsprojekt, som blev udviklet over flere hundrede år på baggrund af inspirationen fra antikkens Grækenland og Rom. I dette oplysningsprojekt indgår skabelsen  af det moderne syn på kroppen, idræt og pædagogik. Dette oplysningssyn er universelt og kosmopolitisk i sin tænkning og kan derfor danne baggrund for et globalt multietnisk og multikulturelt samarbejde. Det har ikke en snæver national, traditionsbunden eller religiøs begrænsning.

Fakta om Idrætsskolerne i Oure
Idrætsskolerne i Oure er en selvejende institution, der rummer tre skoleformer i samme organisation: Højskole, efterskole, gymnasium.  

Idrætsskolerne har hjemme på Sydfyn i nærheden af Svendborg og er anlagt som en campus på et 33 ha stort område.

Idrætsskolerne bygger på en grundlæggende idé om at integrere dannelses- og uddannelsesprocesser for de unge i et samspil mellem idræt, det boglige og kostskolelivet.

Oure Idrætsefterskole oprettedes i 1987 og er i dag landets største efterskole med  430 elever på 9. og 10 klassetrin.

Oure Idrætshøjskole oprettedes i 1989 og har p.t. 150 elever.

Oure Idrætsgymnasium oprettedes i 2003 og tæller p.t. 120 elever fordelt på tre 1.g- og tre 2.g-klasser. Fra august 2005 er idrætsgymnasiet fuldt udbygget med tre årgange.

Fra august 2005 vil Idrætsskolerne i Oure i alt huse ca. 800 elever og have ca. 150 medarbejdere.

Alle elever er tilmeldt én specialidræt: Fodbold, håndbold, golf, ridning, sejl, moderne dans & ballet.

Næsten alle elever er kostelever. Campus efter undervisningstid er opdelt i en ungdomsskole for efterskolen og gymnasiets 1. g. med deres eget kostskolepædagogiske rum med særlige tilbud og regler, mens højskoleelever og 2. og 3. g’ere udgør voksenskolen med sine særlige tilbud og regler.