Onsdag d. 5. november gæstede en særdeles veloplagt Troels Kløvedal Skolerne i Oure. 350 højskole-, gymnasie- og brobygningselever, samt en række ansatte ved Skolerne, lænede sig tilbage og rejste med Nordkaperen fra Stillehavet og langt op ad den kinesiske Yangtze flod.
Den Kløvedalske dannelsesrejse appellerede konstant til tilhørernes nysgerrighed og historiske bevidsthed. Fra 20 – 21.30 talte Troels Kløvedal flankeret af lysbilleder. Efter foredraget var en ekstra ”snaps” medbragt, og med klassisk musik og levende billeder, blev publikum glædeligt overrasket med, at ”næste gang” ville de få historien om rejsen til Indonesien.
”Hvis der er nogen der fortæller jer at verden bliver mindre, så er det noget fis. Tag nu ud og se den, inden I hopper på vognen med faste udgifter. Verden er så stor, at der er nok til os alle.”
 |
Her ses Troels Kløvedal med to af sine børnebørn, der er elever på henholdsvis Oure Efterskole og Oure Kostgymnasium.
|
|