Lundeborg Havn var stedet, hvor de to GOG trænere Kenneth Sahlholdt og Flemming Tuborg havde samlet den nye trup. Eneste spiller der manglede var den nye svenske målvogter Gabriella Kain.
Dagens program stod på:
Første del på programmet var Lundeborg Race, der blev arrangeret af skolerne i Oure Sport & Performance. Spillerne og de to trænere blev delt op i 3 både (Kenneth havde delt både), der skulle dyste på vandet ud for Lundeborg Havn. Per Bogø der er daglig leder af sejl linjen på Oure stod for teori undervisningen og var dommer i dagens sejlads, derudover var der 4 sejl instruktøre fra Oures sejl linje til at hjælpe.
De 3 både var opdelt således:
Båd 1
-
Skipper Mette Iversen
-
Flemming Tuborg
-
Trine Jensen
-
Joyce Hilster
-
Tina Flognman
- Maibritt Kviesgaard
Båd 2
- Skipper Kamilla Kristensen
- Anette Hovind
- Marianne Rokne
- Petra Skogsberg
- Line Jørgensen
- Rikke Poulsen
Båd 3
- Skipper Kenneth Sahlholdt
- Louise Pedersen
- Nikoline Nielsen
- Pearl Van der Wissel
- Laila Schmidt
Bådene blev sendt af sted og hvert hold havde nu en time til at lære hvordan man "bommer", vender og sætter sejl m.m.
Der skulle sejles 3 heat.
1. heat: Båd 1 fik en rigtig god start og anført af den benhårde skipper Mette Iversen lykkes det båd 1 at sejle en sikker sejr hjem. Båd 3 med Kenneth som skipper fik en 2. plads, mens det blev en 3. plads til Kamillas båd.
Per Bogø udtalte om Mette Iversens sejlads:
"Mette styrer båden meget præcis, faktisk den skipper der er bedst ved roret"
Stor dramatik i heat 2
2. heat: Blev en taktisk og dramatisk affære. Bådene havde 5 min inden starten gik og her blev der sejlet meget taktisk, godt hjulpet af Instruktørerne fra Oure der kom med gode råd. Båd 3 med Kenneth som skipper fik en god start og vendte først ved top mærket, desværre kom båden til at ramme selve mærket og skulle have en 360 graders straf vending inden de kunne sejle i mål. Forspringet var så stort og båden tog straffen med det samme.
Dramatikken i dette heat kom da båd nr. 2 med Kamilla K ved roret skulle runde nederste bundmærke og lave en 180 graders vending. Her fik Line Jørgensen problemer og fik overbalance og røg i vandet. Uheldigvis havde hun fået viklet et reb omkring benet, og blev trukket ned under båden. Heldigvis havde Oure Instruktørerne styr på sikkerheden og da Line hun kom op til vandet overfladen i hendes redningsvest var det med et stort smil. Dommer Per Baagøe var hurtigt henne ved Line og fik hende trukket op i hans gummibåd. Line fik tørt tøj på og så var hun tilbage i båden igen. Heatet blev vundet meget sikkert af Kenneths båd 3 med flere bådslængder.
Cheftræneren udtaler efter heat sejren:
"Besætningen arbejdede flot og fik den ventede sejr, nu går vi efter den samlede sejr"
Desværre for Båd 3 og Kenneth, havde Kamilla Kristensen i båd 2 fået sat sit mandskab op til Heat 3. Stillingen før sidste sejlads var at det hold der kom først i mål af båd 1 (Mette) eller båd 3 (Kenneth) ville løbe med den samlede sejr. Kamillas båd vandt en sikker sejr i 3. Mette Iversen med en meget taktisk sejlads mod Kenneths båd, og blev samlet vinder af Lundeborg Race, til stor ærgrelse for Cheftræner Kenneth Sahlholdt, der selv havde valgt sit mandskab.
Han udtaler:
"Jeg er skuffet over vi ikke vinder samlet, men jeg syntes vores båd kæmpede godt selvom Nikoline var lidt nervøs for at falde i vandet, når vi lå helt underdrejet. det var tydeligt at de kun sejlede efter at gøre livet surt for os, men så var det godt at se skipper Kamilla fik samlet sin besætning og fik den sidste sejr. Det er tydeligt at se at det var 3. gang Mette Iversen sejlede denne disciplin, så hun havde en fordel" slutter Kenneth Sahlholdt inden turen gik til Gudme Hallen.
Vinderen af 3. Heat Kamilla Kristensen var godt tilfreds med sin besætning
"Vi bliver lidt nervøse da Line ryger i vandet, men da vi fik hende tilbage i både var vi klar til at vinde sidste Heat. De to andre både ligger kun og holder øje med hinanden før sidste heat, så der så vi vores snit til at stikke af og så vandt vi." slutter Kamilla Kristensen
Vinderen af Lundeborg Race 2008 Mette Iversen:
"Vi sejlede taktisk godt mod Salle i det sidste heat. Taktikken var at lade Kamilla sejle og så prøve at skærme vinde væk fra Salles båd og hvor svært kunne det være" slutter en sejrs sikker Mette Iversen
Stor Tak til Per Baagøe og hans besætning fra Oure sport & Performance
|