|
Oure Højskole Sport og Performance afholder 24 timers adventure race onsdag og torsdag i uge 25. Racet er kulminationen på et længere forløb, hvor deltagerne har kæmpet sig gennem 3 mindre træningsraces. Nu skal træningen stå sin prøve.
Med base i de sydfynske alper, Svanninge Bakker, bliver højskolens elever og instruktører i ski og adventure sendt af sted i grupper af fem personer, på tværs af linjer og køn. De i alt 45 elever skal igennem 150-200 km strabadserende distance med discipliner som mountainbike, kajaksejlads, orienteringsløb, inlinerløb, samarbejdsøvelser, klatring, vandpassager og andre ikke offentliggjorte udfordringer undervejs.
Målområdet bliver i Oure, hvor vinderne forventes inde efter ca. 17 timers race.
Det er skolens adventureeksperter sammen med adventureraceholdet, Team Oure, der arrangerer racet for eleverne.
Iblandt deltagerne er en af sidste års vindere, Anne Kyster, der i år deltager på et nyt hold.
Læs mere om adventure instruktør her Læs mere om alpine linjer her
|