| Hele Oure Sport og Performance’s instruktør- og trænerelever drog mandag til Odense for at dyste i forskellige idrætsgrene.
De udvalgte discipliner er kajakpolo, skydning med bue og pusterør og diskgolf.
Instruktøruddannelsen er en del af et højskoleophold, hvor man uddanner sig som instruktør eller træner indenfor en sportsgren, som ikke umiddelbart har noget med dagens event at gøre.
Ture, som den i dag, er med til at sætte fokus på fællesskabet på vores højskole, men den er også med til at sætte vinkler og bredde på elevernes trænergerning. En væsentlig del af at være en dygtig træner er at kunne inspirere sine udøvere med varieret træning og nye tilgange til problemstillinger. Det kommer bl.a. via kendskabet til et bredt sportsspektre, udtaler Sten Kaj Larsen fra Oure Højskole Sport og Performance.
Læs mere om instruktøruddannelserne her
|