Bag navnet Oure Rocks gemmer sig en ny festival, som rammer Svendborg d. 11. juli.
Den nye festival tæller navne som Spleen United, Figurines og Rasmus Nøhr.
Ud over de nævnte navne vil festivalen ligeledes præsentere en række mindre kendte bands, som arrangørerne i et samarbejde med musikmagasinet Gaffa vil udvælge.
Thomas Bundgaard fra skolernes ledelse udtaler i forbindelse med festivalen: ”Vi mener, der mangler et forum hvor ”boblerbands” kan nå et større publikum, derfor har vi taget initiativ til denne festival. Samtidig er vi klar over, at hvis det skal have nogen interesse for unge at komme til koncerterne er vi naturligvis nødt til at have en række større navne.” Han fortsætter: ”De hovednavne vi har valgt, mener vi samtidig repræsenterer en del af det øvre vækstlag, hvilket får konceptet til at hænge godt sammen. Der er altså tale om en festival for vækstlaget.”
I aprilnumret af Gaffa vil man ligeledes kunne læse følgende omtale af den nye festival. Festivalen bliver til i et samarbejde med musikmagasinet Gaffa og Svendborg Kommune.
Billetter vil bliver sat til salg på www.gaffabillet.dk og kommer til at koste 235 kr. plus gebyr!
Følg med på denne side!
Vind højskoleophold på Gaffas hjemmeside
Skolerne i Oure udbyder i midten af april en konkurrence på Gaffas hjemmeside; www.gaffa.dk hvor der vil være mulighed for at vinde kurser på Oures sommerskole. Skolerne i Oure tilbyder nemlig som noget helt nyt i år kurser i musik. Her vil du, blandt meget andet, kunne møde en række af landets store musikere, som vil øse af deres erfaring og hjælpe dig videre med din musik.
Der er altså nu mulighed for at spille fed musik og fyre den af på Oure Højskole i din sommerferie – og så endda til en pris der er til at betale!
Udover musik er der ligeledes oprettet nye kurser i dans!
Det bliver en fed sommer!
Tjek vores nye kurser ud her!
|