 |
Isklatring nær Alpe d´huez. Adventure Sport har to rejser. Én vinter og én sommer.
|
”Martin førte an nu, så jeg koncentrerede mig bare om at placere øksen og steigiesen rigtigt. Økse, den ene fod den anden fod… Martin var stoppet, jeg kiggede op, Martin smilede og råbte ned til mig, om jeg var ok, eller om han skulle begynde at sætte et par skruer? ”Vi har det næste hold lige i røven, så tag bare at komme frem over isen” Han smilede, og vi ræsede det sidste stykke op af væggen, resten af turen gik vi og trådte friske spor”. (Sune Buur, Adventureinstruktør 2005/2006) |
|
 |
Randonne i de franske alper, hvor der overnattes i snehule og undervises i lavinekendskab. |
”Endelig får vi syn for målet. Isfyldt og svær at stå på, men der er lidt bedre sigtbarhed her ude på kanten. Hvis vi følger kanten når jeg målet; nedad mod dalens munding – og ud! En omvej, men det er ligegyldigt. Flere gange glider vi – må tit og ofte ned og kravle på klippestykkerne der stikker op af isen, for ikke at falde. Men det er lige meget: Vi er på vej! Glæden og iveren er stor, tænker ikke på hverken tid eller sted, - kun på at stå fast og fokusere på fremdrift langs kanten. Kroppen følger egentlig bare med – kræfterne er der bare. Her og nu”. ( Jess Ravnsted-Larsen Adventureinstruktør 2007/2008) |
|
|
|
|
|
|
 |
Downhill MTB fra Col d´sabot i de franske alper. | ” Vejen retter sig ud og jeg slipper bremserne og lader farten eksplodere, cyklens affjedringsmekanismer og min krop har forenet sig i en forunderlig symbiose om at absobere det nærmest voldelige underlag. Det skifter mellem jævnt og fast til løst, stenet, is og sne. Svingene tvinger farten ned, jeg læner mig ind i kurven og lader baghjulet skride ud for at opnå den størst mulige fart ud af svinget, videre, hurtigere....!! Vejens ujævnheder og krumninger forsvinder under, min krops evige bevægelse for at sikre balancen og farten, en boblen i maven forløses af et jubelråb fra mine læber. Videre, hurtigere, ned...!!” (Morten Hansen, Adventurelærer) |
|
 |
Kajak i det sydfynske øhav. Vores helt store tumleplads. | ”Der er i starten af maj og vi prøver kræfter med bølger. I første forsøg på at komme ud bliver kajakken fyldt med vand, men det giver varmen og jeg får tømt kajakken. Andet forsøg går noget bedre og jeg kommer et stykke ud, en del vand i kajakken, fuck det, på med det spraydæk… spidsen op mod bølgerne. Helt sindssygt så mange kræfter der er i det vand. Udad… udad… siger jeg til mig selv, kig på bølgerne, ikke noget andet er i mit hoved. Bølgerne slår ind over mig, det er vildt fedt. Udad… udad… Jeg kæmper som en gal med at holde den op mod bølgerne. Jeg ved, at får jeg siden til – vælter jeg rundt. Jeg skal huske at holde øje med den høfte, det er i mod nord. Udad… udad…” (Ulrik Pihl, Adventureinstruktør 2006/2007) |
|
|
|