Bilag:
Sammenfatning i citatform af efterskolelærernes evaluering på fællesseminaret 20.-21. april og lærermødet 25. maj 2007.

1. Hvordan udvikler vi samarbejde og kommunikation?

Det er vigtigt at styrke SUs synlighed i samarbejdet.
Styrke SU-arbejdet og TR-arbejdet.

Fronter har styrket kommunikationen på hele skolen.
Medarbejderne har den indflydelse, de selv søger.

Alle ansatte på Skolerne i Oure skal have bærbar computer, hvis kommunikationen skal fungere..

Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn og andre bygger vindmøller.

Der er i skoleåret sket forbedringer i kommunikationen, og ledelsen er blevet mere synlig. Vi er mere på forkant med tingene, der er mere styr på det.
Det er blevet bedre med lokalebookning.
IT kører godt.

Ledelsens kommunikation er blevet bedre, og procedurer er blevet bedre og mere gennemsigtige.
Dog kan FEJLogMangler forbedres.

Kommunikationen er klart blevet bedre i løbet af skoleåret, og fronter fungerer godt.

Der savnes flere store lærermøder og gerne tematiserede møder, der ikke nødvendigvis er ledelsesstyret.

Seminar for hele skolen bør være en årlig tilbagevendende begivenhed.

Der er sket forbedringer i samarbejde og med hensyn til kommunikation fra ledelsens side – dette har betydet en større følelse af ejerskab fra medarbejdernes side.

Der er tydelige forbedringer i forbindelse med ledelsens arbejde, dog er der stadigvæk uklarhed omkring planlægningen og for mange hovsa-løsninger.

Møderne på afdelingerne er blevet meget bedre og bedre kommunikation fra ledelsens side.

Kommunikationen er blevet meget bedre. Fronter er et gode, men der savnes systematisering og en politik f.eks. angående det store antal mails hver dag.

Forretningsgangen er blevet meget mere synlig, og der reageres hurtigt. Dog er der stadigvæk svipsere mellem de tre skoler.

Det er blevet meget bedre m.h.t. kommunikation, at sport/performancelærerne deltager i afdelingsmøderne i det omfang, det er til tilfældet.

Der er sket fremgang med hensyn til kommunikationen og samarbejdet mellem Daglig Ledelse og medarbejderne, og samarbejdsklimaet er forbedret.

Vigtigt med tilgængelige referater fra SU-møderne.

Der er stadigvæk problemer med hensyn til klare udmeldinger fra ledelsen om de enkelte læreres arbejdsopgaver – men vi er klart på den rette vej. Også med hensyn til at inddrage lærerne med deres særlige kompetencer i specifikke arbejdsopgaver.

2. Hvordan forbinder vi skolernes værdigrundlag med den pædagogiske udvikling?

Det fungerer rimeligt godt med hensyn til synergi mellem ”de tre ben” – det boglige, linieundervisningen og det kostskolepædagogiske.
Godt at mange lærere er ansat i to af områderne.

Det er en styrke at have eleverne i det boglige og samtidig med have dem i linieundervisningen eller i huset eller i det kostskolepædagogiske.

Det kunne være godt med 2-lærersystem ved de svage boglige klasser.

Forslag om foredragsrække med hensyn til centrale pædagogiske spørgsmål.

Arbejde med coaching og med hvordan vi udvikler reflekterende mennesker.

Styrke udviklingen af pædagogikken i sport og performance.

Den ansvarlige verdensborger kan udvikles med et klarere koncept: være den ansvarlige studerende og elev og kammerat og idrætsudøver.
Det er blevet meget bedre m.h.t. kommunikation, at sport/performancelærerne deltager i afdelingsmøderne i det omfang det er til tilfældet.

Der skal etableres en tydeligere kobling mellem skolernes værdigrundlag og den pædagogiske dagligdag – f.eks. i forbindelse med temaweekends, hvor de boglige lærere og idrætslærerne inddrages.

Fagteams skal møde to gange om året, og disse møder skal ind i årskalenderen.

Kurser i IT-baseret undervisning skal opfølges og evalueres.

Bedre indeklima og akustik.

Der mangler faciliteter til projekt- og gruppearbejde. Der skal være mulighed for at eleverne kan tale sammen i mindre grupper. Bedre forhold for sprogundervisningen.

I løbet af skoleåret 2006-07 er der sket mærkbare forbedringer mht. undervisningsfaciliteterne. Vigtigt at forbedre samarbejdet om de fysiske rammer med gymnasiet. Stadigvæk nødvendigt med forbedringer.

Værdigrundlaget er ikke tydeligt nok i hverdagen. Hvis den ansvarlige verdensborger skal være essensen af værdigrundlaget, skal projektet om den ansvarlige verdensborger opprioriteres og bedre bemandes.

Fagligheden skal sættes mere i fokus i forhold til bl.a. tværfaglige tiltag.
Der er fremgang i samarbejdet mellem sport/performancelærerne og de boglige lærere.

Der mangler stadigvæk fælles lærerforberedelse.

Der er stadigvæk ikke optimale faciliteter i forbindelse med den boglige undervisning.

Vigtig med særlige tiltag i forbindelse med de svage elever – klasser med lav klassekvotient.

Anderledes lærings- og undervisningsformer må opprioriteres.

Der er et stort ønske om fælles lærerforberedelse – men det opleves ikke, at der er tid til det. Det skal placeres ind i skemaet.

Faggrupperne skal videreudvikles.

Godt med klarere placering af rejseuger, så afbrydelserne ikke er så ødelæggende for de faglige forløb.

Problemer med gardiner i en række klasselokaler.
På en IT-skole skal der være flere projektorer.

Lektiemiljø skal forbedres.

Flere brugerkurser i fronter.

Omkring fagudvalgene: Der skal lægges op til noget mere forpligtende teamsamarbejde om den faglige udvikling, og der skal udpeges formænd for fagudvalgene. Det skal være muligt at skemalægge samarbejdet.

Angående det boglige: Teamsamarbejde kræver ressourcer. Ledelsen er god til at bakke op omkring udviklingen af det faglige niveau. Niveaudelingen har ikke fungeret tilfredsstillende. Samarbejder med gymnasiet skal udbygges også inden for de enkelte fag.

Forslag om at lave obligatoriske boglige temauger – måske i forbindelse med rejseperioderne.

Krav om forbedring af rengøringsstandarten.

Der overordnet set en bedre struktur m.h.t. rejser, køkkenuger – godt med DOSOs placering.

Fælles forberedelse kunne ligge i faggruppemøder – det kunne også være en god ide med fagudvalg på tværs af skolerne.
Samarbejdet mellem idrætslærerne og boglige lærere skal udbygges. Har været godt m.h.t. håndbold. Sport/performancelærerne bør være tilstede på afdelingsmøderne.

3. Hvordan udvikler vi netværket om eleverne?
 
Weekendprogrammet skal sælges bedre – det skal kommunikeres bedre ud.
Dette gælder også tilbudene i løbet af ugen
Bruge sms og fronter og hjemmesiden til information også til forældrene.

Der skal afholdes flere obligatoriske fællesarrangementer og flere sportsturneringer på tværs af husene og linjerne.

Vagterne kan opbygges på en bedre måde, hvor rengøringen ikke dominerer for meget. Gerne bedre tid til at være sammen med eleverne på en ”fed” måde – at lave sjove ting sammen med eleverne.

Kostpædagogerne vil gerne være mere synlige i starten af skoleåret f.eks. ved at være mere med i introugen og være tilknyttet afdelingsarrangementerne.

Vi skal prøve at inddrage eleverne i mere indflydelse.

Brug for en god ordning omkring lektiehjælp.

Gode erfaringer med koordinatorerne.

Stor ros til ordningen med kostskolepædagogerne.

Godt med en vagtordning med repræsentanter fra de 3 afdelinger.

Lærernes vagtarbejde skal være med indhold og ikke med nøglebundt og politistav.

Kostskolepædagogerne skal mere på banen med hensyn til elverne og ikke kun stå for planlægningen. Der skal etableres et tættere samarbejde mellem kostskolepædagogerne og huslærerne.

Studiemiljøet er stadigvæk ikke godt nok med hensyn til lektiecafe og lektiehjælp – faglærere skal bruges målrettet i denne sammenhæng.

Koordinatorerne har styrket netværket omkring eleverne.

Netværket om eleverne skal styrkes.

God ide med ”overhuslærer”, kontaktperson, der følger op.

Fronter fungerer godt og er et glimrende kommunikationsredskab.
Hjemmesiden mangler forældreindgang til kalender, årsplaner, skemaer, husaktiviteter m.v.