Oure Idrætsefterskoles selvevaluering skoleårene 2004-05 og 2005-06.

Indhold:
1. Indledning og evalueringsforløb.
2. Sammenfatning og konklusioner: evaluering elever og forældre.
3. Sammenfatning og konklusioner: evaluering lærerne.
4. 3 centrale overordnede fokuspunkter – konklusion og grundlag for selvevaluering  skoleåret 2006-07.

1. Indledning og evalueringsforløbet.

Denne rapport er en sammenfatning af et meget omfattende materiale med en række bilag. Dette materiale vil særligt interesserede kunne få udleveret ved henvendelse til skolen.
Evalueringsprocessen på OIE for skoleårene 2004-2005 og 2005-2006 tog sin begyndelse ved et lærermøde 13.09.04, hvor ledelsen fremlagde et teoretisk grundlag og en køreplan for evalueringsprocessen.

Evalueringen tog selvfølgelig udgangspunkt i lovgivningen:
”Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det.
Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget.”
Lovbekendtgørelsen for de frie skoler 15. august 2003.

Idrætsskolerne I Oure har et værdigrundlag, der betoner betydningen af evalueringen og en fortløbende bevidst og kvalitativ udvikling af skolevirksomheden. Vi opfatter rent faktisk, at evaluering og selvevaluering er udtryk for den refleksive modernitet.
Evaluering kan handle om organisatorisk læring, den lærende organisation, om bevidst skole- og virksomhedsudvikling:

”I vores virkelighed har skabelsen af den lærende organisation tre overordnede formål:
At gøre kostskoledagligdagen til et læringsmiljø, hvor eleverne udvikler sig alsidigt og tilegner sig centrale sociale og kommunikative handlingskompetencer.
At udvikle medarbejdernes menneskelige og faglige kompetencer ud fra en bevidst og fælles handlingsplan.
At skolevirksomheden udvikler sig kvalitativt, så den bliver i stand til at overleve og udvikle sig i et omskifteligt og konkurrencebetonet videnssamfund.” (Afslutningen på Idrætsskolernes værdigrundlag)

I evalueringsteorien tales om 4 grundlæggende dimensioner i evalueringen se P. Dahler-Larsen.

1) Den metodiske dimension: Systematisk vidensindsamling og analysevirksomhed: kvantitative ( f.eks. spørgeskemaer) og  kvalitative analyser (f.eks. interview af enkeltpersoner, focusgrupper, elevers stilskrivning), der kan gøres til genstand for en redelighedsvurdering.
2) Evaluering har noget med vurdering at gøre – derfor handler det om kriterier og kriterier opstilles på baggrund af værdier og antagelser angående virkeligheden.
3) Evalueringen har en bestemt afgrænset genstand. I vores sammenhæng - i vort værdigrundlag har vi bestemt: at evaluerings objekt rent faktisk er den samlede skolevirksomhed.
Altså komplekse sociale, psykologiske og pædagogiske størrelser. Dele af skolevirksomheden kan i de årlige evalueringer tildeles særlig opmærksomhed.
4) Endelige indgår anvendelsessigtet af evalueringen i selve evalueringen.

Der opstilles 7 anvendelsesformer af evalueringen:

1) Kontrol – oppefra og udefra – lever skolen op til kravene – ellers sanktioner.
2) Anvendelse er organisatorisk læring, kvalitetsudvikling og skoleudvikling.
3)Evaluering har sigte på at oplyse offentligheden om sin virksomhed.
Altså et spørgsmål om at indrette sig efter markedet.
4)Den strategiske anvendelsesform – leve op til vedtagne opfattelser.
5)Den taktiske anvendelse – anvendes til interne skjulte mål.
6)Den symbolske anvendelsesform: At evaluator og skolen ønsker at formidle nogle allerede besluttede værdier og slutninger.
7)Den konstitutive anvendelsesform: Dvs at evalueringen er med til at skabe, danne og udvikle skolevirksomheden.

Med udgangspunkt i skolernes værdigrundlag er det indlysende:
At vores evaluering først og fremmest går ud på:
Ad 2 og 7: Altså selvevaluering med henblik på at skabe bedre og bedre skolevirksomhed – god skole er en dialogisk og refleksiv størrelse:
Kvalitets- og skoleudvikling – hele tiden at skabe, udvikle og danne skolen ud fra at den bliver en ”god” skole for elever og forældre.
En god og udviklende arbejdsplads og en virksomhed, der kan klare sig i konkurrencen.

Skolevirksomhedens intention med hensyn til anvendelse af evalueringen spiller selvfølgelig ind på valget af
evalueringsmodel:
1) Målopfyldelsesevalueringsmodellen.
Lever skolen op til sine målsætninger i værdigrundlaget?
2) Virkningsevalueringsmodellen.
Hvordan virkede den pædagogiske praksis i forhold til elevernes indlæring osv.
3)Brugerorienteret evalueringsmodellen.
Hvad mener elever/forældre om skolens praktisering af målsætningerne.
4) Deliberativ/dialogisk evalueringsmodellen.
En åben dialog – rådslagning og refleksion om den skolevirksomhed, der skal evalueres.

De 5 centrale områder, der på baggrund af værdigrundlaget skulle evalueres
1) Dannelse, undervisning, læring, kompetencer, personlig udvikling. Den ansvarlige verdensborger.
2) Den lærende organisation – en dynamisk og udviklende skolevirksomhed – der udgør et eksemplarisk læringsmiljø?
3) Den faglige/vidensmæssige praksis.
Forholdet mellem videnstilegnelse/karakterproblematikken, undervisningsformer, uddannelse/personlig udvikling. Kobling mellem videnstilegnelse, idrætten og kostskolelivet.
4) Idrætsfagene og idrætsundervisningen.
Svarer vores praksis til vort syn på idrætten og dens muligheder
i forhold til læring, tilegnelse af sociale kompetencer mv?
5) Det kostskolepædagogiske rums betydning.
Er der tale om et eksemplarisk miljø, der understøtter videnstilegnelsen og idrætten.

På baggrund af disse teoretiske overvejelser besluttede skolens ledelse, at gennemføre en række kvalitative samtaler, der skulle danne baggrund for at gennemføre en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der skulle omfatte såvel elever, forældre som lærere.
Denne spørgeskemaundersøgelse skulle forberedes grundigt gennem en række møder, hvor kvalitative problemstillinger angående skolevirksomheden blev diskuteret. I løbet af efteråret 2004 og vinteren 2004-2005 gennemførtes således en række møder, der dels inddrog alle lærerne på efterskolen og dels blev afholdt på afdelingsniveau. Desuden afholdt ledelsen flere møder med elevrådet og skolernes TAP-SU.
Resultatet af denne omfattende mødevirksomhed var en lang række spørgsmål, der blev indarbejdet i 3 spørgeskemaer til henholdsvis eleverne, forældrene og lærerne.
Spørgeskemaerne blev besvaret i juni 2005 af 75 tilfældigt udvalgte forældre/forældrepar fordelt på de daværende 4 afdelinger, af 326 elever og 35 lærere.

Spørgeskemaundersøgelsen blev af ledelsen bearbejdet i løbet af efteråret 2005 og vinteren 2005-06 – se afsnittene 2 og 3.
På en møderække mellem lærerne og ledelsen i vinteren og foråret 2006 blev resultaterne af undersøgelsen grundigt diskuteret – især i lyset af de udviklinger, der var i gang på skolen i løbet af skoleåret 2005-06. Denne møderække udgjorde således baggrunden for at opstille 4 centrale fokuspunkter, der dels er udtryk for en konklusion på evaleringsprocessen og dels danner grundlag for evalueringen af det kommende skoleår 2006-2007 – se afsnit 4.
Sammenfatningerne og konklusionerne er selvfølgelig ledelsens ansvar.

2. Evaluering forældre og elever.

Sammenfatning ang. forældrenes vurdering af den boglige undervisning:
Besvarelserne giver et billede af, at den store del af forældrene er tilfredse med skolens boglige undervisning – 64-85%.
Det skal dog fremhæves, at en meget stor del af den gruppe udgøres af ”tilfredse” – altså et venligt ment vink om, at den boglige undervisning kun lige er accepteret.
Det er samtidigt markant, at mellem 8-20% udtrykker utilfredshed med den boglige undervisning – alt efter spørgsmålenes karakter.  
Det samlede antal besvarelser på 75 spørgeskemaer giver ikke belæg for at kunne vurdere udslagene på besvarelser mellem de 4 afdelinger.
Den markante utilfredshed og den store gruppe af kun ”tilfredse” lægger op til analyser af, hvorledes skolen kan udvikle den boglige undervisning.

Sammenfatning ang. elevernes vurdering af den boglige undervisning:
Elevernes vurderinger af lærernes og dermed skolens undervisning (spørgsmålene 1-6 samt spørgsmål 8) udtrykker en tilfredshed svingende mellem 77-86%. Og en utilfredshed svingende mellem 14-22%.
Det store flertal af eleverne udtrykker dermed en positiv holdning til lærernes indsats og skolens undervisning – men det er samtidig markant, at en ret stor gruppe elever på 14-22% udviser en meget kritisk holdning. Denne markering svarer til den tilsvarende utilfredshed med undervisningen i forældrenes besvarelser.
Ovenstående skitserede tilfredshedsgrad skal endvidere ses i lyset af elevernes generelle positive holdning til skolen – der måske gør dem mere tilfredse, end der rent faktisk er grund til?
Elevernes svar angående for mange aflysninger af undervisningen er absolut utilfredsstillende.
Undervisningsfaciliteterne i skoleåret 2004-05 får berettiget meget ringe karakterer.
Det er bemærkelsesværdigt, at en eventuel niveaudeling bliver opfattet så positivt som tilfældet er – 54% udviser en positiv holdning.

Endelig er det ikke vel ikke uventet, at eleverne er meget selvkritiske m.h.t. deres egen motivation i forhold til indsatsen i den boglige undervisning. Set i lyset af elevernes positive
opfattelse af idrætten og kostskolelivet er det selvfølgelig problemet for hele skoleformen, at den boglige undervisning er det lavest prioriterede i forhold til elevernes selvforståelse – netop dette forhold udgør en kæmpeudfordring for den samlede skoleaktivitet.
De markante svingninger i procenttal de enkelte afdelinger imellem skal lægge op til en kritisk omtanke – er der begrundelser for disse svingninger?

Sammenfatning ang. forældrenes og elevernes vurdering af den boglige undervisning:
Fælles for forældrenes og elevernes vurdering af den boglige undervisning er, at et stort flertal på omkring ca. 75-80% udtrykker tilfredshed, og at forholdende er oplevet som acceptable. Det er vel at mærke en behersket tilfredshedsgrad, der gives udtryk for.
Men samtidig har en markant gruppe af både forældre og elever givet udtryk for en kritisk opfattelse af forholdene – 15-20%. Disse forhold maner selvfølgelig til kritisk omtanke.
Det er tydeligt, at der er en tæt sammenhæng mellem forældre- og elevbesvarelserne.
Det er på den ene side indlysende, at de boglige lærere og skolen, som andre efterskoler, kæmper med den kendsgerning, at de unge først og fremmest vælger efterskoleformen p.g.a. kostskolelivet og specialtilbudene, idrætten. Men når man har taget denne kendsgerning til efterretning, rejser spørgsmålet sig: Hvordan udvikles den boglige undervisning så den synes mere spændende, tilfredsstillende, motiverende og personligt udviklende?
Og er der elever, som ganske enkelt er blevet fejlplaceret – kan vi gøre noget ved dette forhold.

Følgende indsatsområder skal fremhæves:

1. Faglig udvikling af lærergruppen, der udvikler kompetencer til at udfordre de såvel bogligt stærke som mindre stærke elever. Herunder udvikling af de allerede etablerede fagudvalg og videreuddannelse med henblik på specifikke uddannelsesforløb.
2. Indføring og udvikling af IT i undervisningen – dette et stort indsatsområde det kommende skoleår – arbejdet er allerede godt i gang.
3. Niveaudelingen som blev indført skoleåret 2005-06 opfattes som et positivt tiltag og det skal endelig evalueres i forhold til næste skoleårs tiltag.
4. Der skal skabes en større synergi mellem idrætten, kostskolelivet og den boglige undervisning – initiativer er er i gang, lektiecafe´ arrangementer mv. En målrette udvikling af idrætspædagogikken og kostskolepædagogikken det kommende år kan understøtte disse intentioner.
5. Forbedring af undervisningsfaciliteterne for såvel elever som lærere er blevet gennemført siden skoleåret 2004-05 – en række nye undervisningslokaler er blevet indrettet - efterskolen 3 afdelinger har fået eneret til benyttelse af Kurstedet og Annekset. En række yderligere initiativer skal tages.
6. Endelig skal problemstillingen angående eventuelt mange aflysninger af undervisning undersøges og behandles.

Sammenfatning ang. elevernes vurdering af de særlige forløb:
Generelt kan det konstateres, at eleverne opfatter disser særlige forløb som nogle positive elementer i efterskoleforløbet.
Alligevel skal spørgsmålet stilles: Hvorledes kan disse forløb forbedres og udvikles.
Og endelig kan man spørge om, hvorledes disse forløbs popularitet i højere grad kan smitte af på de lange boglige forløb – gensidig synergi.
Studierejserne: Svarer deres struktur og indhold til fagligt relevante problemstillinger – og modsvarer indholdet indhold, der kan indregnes i de boglige fags kvote?
Challengeforløbet og ”den ansvarlige verdensborger”: Indhold i forhold til de boglige fag skal hele tiden behandles – ligesom formen for begge arrangementer skal tages op til kritisk behandling.
DOSO og Projektopgaven: Svarer indhold/struktur til de muligheder for brobygning til de gymnasiale uddannelser og ungdomsuddannelserne, som vi rent faktisk har p.g.a. vores gymnasium.

Sammenfatning ang. forældrenes vurdering af idrætten:
Den store gruppe af forældrene – ca 85% eller nærmere 90-92% hvis man ser bort fra dem, der har undladt besvarelse - udtrykker en markant grad af tilfredshed med skolens idrætsundervisning – kvantitativt og kvalitativt.
En mindre gruppe på 6-8% - eller nærmere 8-10% hvis man igen ser bort frem dem, der ikke har besvaret spørgsmålene – udtrykker utilfredshed med skolens idrætsundervisning. Denne utilfredshed skal selvfølgelig sammenholdes med den utilfredshed med idrætsundervisningen, som vi nedenstående ser i en næsten tilsvarende del af elevgruppen. Hvad er årsagerne til denne utilfredshed?  
Opsamling vedr. elevernes vurdering af idrætten:
På den ene side ser vi en markant tilfredshed med skolens idrætsundervisning – dette har vel alle årene været en afgørende årsag til skolens succes. Den store gruppe, ca. 90%, af eleverne har sikkert i stor udstrækning fået det de forventede.
På den anden side ser vi en utilfredshed med idrætsundervisningen hos en mindre gruppe elever på ca. 10%, svarende til forældreandelen, der udtrykker skuffelse med idrætten – og denne utilfredshed er fordelt på de 4 afdelinger – altså ikke nogle enkelte svar på problematikken . Hvad er årsagen til denne utilfredshed – skolens ansvar eller elevernes fejlplacering på skolen?
Den store opbakning hos den massive del af eleverne til skolens idrætsundervisning har 
uden tvivl i en årrække været en sovepude for idrætsundervisningen. Derfor er skolen midt i en proces hvor idrætsprofilen er blevet justeret – færre og større idrætter.
Der er en omfattende proces i gang med styrkelse af idrætsakademierne og deres forankring på afdelingerne samt med hensyn til udviklingen af en bevidst formuleret idrætspædagogik med idealet om den reflekterende idrætsudøver i centrum.
Målsætningen er at skabe en åbenbar og klar synergi mellem skolens 3 pædagogiske indsatsområder – kostskolepædagogikken, den teoretiske undervisning og idrætten.
Handlingsplan for dette?
Se i øvrigt lærernes evaluering.

Skadeproblematikken skal virkelig tages alvorlig – en handlingsplan, der kunne indebærer et udbygget samarbejde med en fysioterapiklinik med brugerbetaling – samt langt mere kvalitativ forebyggelse – bl.a. gennem undervisning.
Hos Håndbold spøger naturligvis hal-problematikken. Det nye haltag er selvfølgelig et positivt tiltag. Men ellers må der arbejdes mentalt med, at Gudmehallerne er en del af skolens facilitet. For de øvrige idrætters vedkommende er der sket meget afgørende forbedringer: Fodboldkunststofbane samt en ekstra græsbane, udbygning af golfanlæg med kuststofgreen – mindre tiltag for golf mangler at blive lavet i indeværende år, etableringen af de to multibaner samt fordring af dansefaciliteterne. Et yderligere investeringsønske er udbygning af idrætsfaciliteter i ”den røde lade” til adventuresporten – der samtidig vil frigøre en sal i administrationshuset.

Sammenfatning ang. forældrenes opfattelse af boformen:
Selvom det generelt er svært, at drage sammenligninger mellem de 4 afdelinger, p.g.a. det relativt lave antal deltagere i forældreundersøgelsen, er det bemærkelsesværdigt, at tilfredsheden er meget markant blandt forældrene til børn på håndboldafdelingen – ingen har udtalt nogen utilfredshed og tilfredsheden er næsten kun udtrykt som meget og godt tilfredsstillende.
Forældrenes opfattelse af huslærernes arbejde er overvejende positiv – 75-80%, hvor en gruppe på 10-20% udtrykker utilfredshed.
Boformen opfattes ligeledes positivt, hvor især blandingen af piger og drenge i husene opfattes som en udpræget succes.

Sammenfatning ang. elevernes vurdering af boformen og huslærernes arbejde:
Angående spørgsmålet om, hvor ofte huslærerne er i huset, er der ikke tale om den største ros fra eleverne side. Kun 18% er meget tilfredse, og tilfredshedsgraden på 71% nås kun, fordi mange anser indsatsen for acceptabel. Det er markant, at 25% udtrykker utilfredshed.  
Kritikken af huslærernes tilstedeværelse i husene må vi tage helt alvorligt – hvor ofte og hvor meget er huslærerne rent faktisk i husene i løbet af en normaluge?
Eleverne vurdering af det kvalitative engagement er mere positivt end den kvantitative størrelse – og det er jo kun positivt. Men det er bemærkelsesværdigt, at hele 14% føler sig oversete af huslæreren.
Endelig er denne store forskel på tilfredshed/utilfredshed med huslærerarbejdet mellem de forskellige afdelinger påfaldende – med HB i den ene ende og FD i den anden ende med en udtalt kritik på op til 39% på nogle af spørgsmålene. Hvad skyldes disse markante udsving.
Endelig kan det fastslås, at eleverne et flertal af eleverne er tilfredse med ordningen med ’en huslærer – men et betydeligt mindretal er dog åbne over for andre muligheder.
Som i idrætten og på det boglige område har skolen en gruppe elever på 10-15%, der ikke udtrykker en positiv vurdering af deres skoleophold – denne problemstilling må nøje diskuteres – hvad kan der gøres ved det?
Eleverne fremkommer ikke overraskende med en kritik af husenes og inventarets standart samt med hensyn til hastigheden hvor med fejl og mangler bliver rettet og udført.
Endelig udtrykker eleverne, som forældrene gjorde det, at skolens ordning med at lade piger og drenge bo sammen i husene er den helt rigtige strategi.
Beslutningen, der blev taget ved skolernes start, og som blev mødt med kritik fra andre skolefolk, har vist sig at være rigtig og langtidsholdbar.

Der sættes ind på 3 punkter:

1. Vi skal have en grundig diskussion af huslærerarbejdet – særlig med hensyn til den kvantitative del af arbejdet – nogle fælles standartnormer?
2. Den igangværende renovation af husene og indkøb af nyt inventar skal forstærkes – dette vil forhåbentligt styrke huslærernes og elevernes opmærksomhed omkring at behandle huset og inventaret fornuftigt?
3. Vi skal have en grundig diskussion om den gruppe elever på ca. 10-15% – og dermed også forældrene – der udtrykker, at skoleopholdet ikke har været nogen udelt succes – hvad kan vi gøre?

Sammenfatning af elevernes vurdering af fritiden:
Før og i løbet af skoleåret 2004-05 gennemførte vi en række ændringer på det kostskolepædagogiske område med nye vagtordninger, indretning af ungdomscaféen som efterskolens ”hjerte” og ikke mindst ansættelse af de professionelle kostskolepædagoger – samt arrangering af særlige aktiviteter ved hjælp af instruktørerne. Alt dette er blevet påskønnet af eleverne – netop på et område, der tidligere og konsekvent er blevet udsat for megen kritik.
Det er ganske enkelt imponerende, at 97% af eleverne roser kostskolepædagogernes og det øvrige vagtarbejde  - og kun 3 elever udtrykker utilfredshed. Ligesom evalueringen af ungdomscaféen også er helt i top.
Beslutningen om ansætte professionelle kostskolepædagoger, der selvfølgelig blev mødt med kritik fra traditionelle skolefolk, viste sig at være helt rigtig – denne strategi skal yderligere forfølges, hvor vi skal finde den endelige vægtning mellem kostskolepædagogernes antal i forhold til de øvrige læreres vagtforpligtelse.
Følgende spørgsmål kan rejses:
Hvad visioner kan vi have med hensyn til forbedringer af ungdomscaféen og øvrige fritidsaktiviteter?
Hvad kan vi gøre for at motivere yderligere til lektielæsning i fritiden?
Vi skal drage nogle konklusioner angående programmer for fritidsaktiviteten og weekenderne.

Sammenfatning ang. forældrenes vurdering af kommunikationen fra skolens side og generelle forhold:
Generelt kan vi fastslå, at der fra forældreside udtrykkes en delvis tilfredshed med ledelsens kommunikation – samtidig med, at der markeres en mindre tilfredshed med den øvrige kommunikation.
Der skal udarbejde en konkret handlingsplan på dette område – med særlig henblik på målrettet nyhedsbreve

Sammenfatning vedr. elevernes vurderinger af organisationen Oure:
Generelt set rejses ikke uventet en kritik af kommunikationen og ledelsens synlighed i skoleåret 2004-05.
Der er blevet arbejdet målrettet på en række indre organisationsforhold, bl.a. i forbindelse med samarbejdet mellem de 3 skoler, ombygningsprojekter og en række gennemgribende strukturændringer. Disse forhold har i grad lagt beslag på ledelsesressoucer.

Med den nye afdelingsstruktur, klarlæggelse af ledelsens arbejdsdeling, styrkelse af idrætsakademierne og afdelingernes koordineringsudvalg samt kostskolepædagogisk udvalg skulle forudsætninger for forbedringer på området være tilvejebragt. Viser dette sig i praksis?
Kommunikationen til eleverne kan forbedres i forhold til yderlige målrettet brug af fællesmøder, huslærernes målrettede informationsfunktion, samt udbygning af den interne informationsstruktur ved hjælp af internettet – dels ledelse/medarbejdere i mellem og skolen/eleverne i mellem. Handlingsplan for dette er under udarbejdelse.  
Denne målrettede information vil sikkert også kunne forbedre forholdet yderligere mellem eleverne og de øvrige ansatte – opstramninger i fejl/mangelsystemet skal gennemføres – gensidigt mellem det pædagogiske og praktiske personale.
Angående den kritiske holdning til morgenrengøringen af fællesarealerne og særlig i relation til om den fungerer tilfredsstillende har vi allerede valgt, at fjerne denne forpligtelse fra eleverne ved, at hyre et rengøringsselskab. Det gode spørgsmål er så: Har dette så betydet, at indsatsen omkring husenes rengøringen er blevet forbedret – dette var nemlig idéen?
I perioden siden foråret 2005 har vi gennemført nogle omfattende strukturændringer i Spisehuset bl.a. på grund af kritik af madens kvalitet og stemningen i spisehuset. Har dette betydet en ændring i madens kvalitet og variation?
Har strukturændringer yderligere forbedret kvaliteten af elevernes køkkenuger? – dette skal evalueres.

Organisationen Oure står midt i en omformningsproces, hvor målsætningen er at skabe en moderne kommunikationsvirksomhed, der virker åben, funktionel og integrerende. Den kraftige udvidelse af skolerne – oprettelse og udbygning af gymnasiet og en kraftig udvidelse af det samledes elevtal og af medarbejdergruppen stiller krav om en kvalitativ ny organisationskultur.

3. Evaluering lærerne.

Sammenfatning vedr. lærernes vurderinger:
Dannelse, undervisning, læring, kompetencer.
Generelt kan det konstateres, at der hersker en vis usikkerhed omkring koblingen mellem skolernes værdigrundlag og overordnede dannelsesmæssige målsætninger på den ene side og den konkrete pædagogiske dagligdag på den anden side. F.eks. mener 12 lærere, at idealet om ”den ansvarlige verdensborger kun er synligt i temaugen – og altså ikke i den pædagogiske dagligdag.
Til gengæld mener de allerfleste lærere, bortset fra 3, at deres metodik/pædagogik understøtter skolernes målsætninger vedrørende kompetenceudvikling. Næsten samme billede tegner sig med hensyn til læringstrekanten, hvor de fleste mener, at de udnytter denne i deres undervisning. Bemærkelsesværdigt er det, at 4 lærere ikke udnytter læringstrekanten.
Det store massive flertal, bortset fra 1 lærer, mener, at undervisningen støtter selvstændiggørelsen, myndighed og ansvarlighed, og at dannelsesperspektivet er af afgørende betydning for deres arbejde.

I forhold til de praktiske rammer omkring den boglige undervisning gav en gruppe på 8 lærere udtryk for, at den hektiske dagligdag med mange afbrydelser i form af rejser, køkkenuger mv. gjorde det svært, at gennemføre en tilfredsstillende undervisning.
I forhold til den fælles forberedelse lærerne imellem er det bemærkelsesværdigt, at 12 lærere ikke gør dette overhovedet. De fleste lærere mener, at ledelsen skal stille krav om fælles forberedelse – medens 9 lærere er uenige.
30 lærere er enige i, at samarbejdet mellem idrætslærerne og de boglige lærere er nødvendigt – det er dog bemærkelsesværdigt, at 5 lærere ikke synes dette. Men samarbejdet er absolut ikke udbygget nok – 13 lærere peger på, at dette samarbejde er for ringe.
Det er bemærkelsesværdigt, at 1 lærer mener, at det slet ikke er vigtigt med et samarbejde mellem huslærerne og de boglige lærere.

Konklusioner vedr. lærernes vurderinger af dannelse, undervisning, læring og kompetencer: Vi skal fokusere på skabelse af en fælles platform angående værdigrundlaget. Det er nødvendigt at vi fokuserer på koblingen mellem overordnede dannelsesmæssige aspekter og den pædagogiske dagligdag. Siden processen omkring vedtagelsen af skolernes værdigrundlag i 2000-2001 har vi ikke givet os tid til fælles beskæftigelse med dette og de centrale pædagogiske problemstillinger. Vi er siden gennemførelsen af spørgeundersøgelsen startet op omkring idrætspædagogikken og kostskolepædagogikken – men vi skal i forhold til de boglige fag og i bredere forstand intensivere fokuseringen på området f.eks. i en møderække/seminar eller lignende. Dette er ikke mindst nødvendigt, set i forhold til, at der er kommet mange nye medarbejdere til.
Vi skal desuden forholde os til, at en mindre gruppe lærere åbenbart ikke forbinder deres pædagogiske arbejde med skolens værdigrundlag.
Gruppen af lærere, der pegede på praktiske problemer omkring gennemførelse af undervisningen, havde ganske rigtigt noget at have kritikken af i skoleåret 2004-05. Ledelsen har i skoleåret 2005-06 arbejdet med problemstillingen med hensyn til en hensigtsmæssig placering af køkkenuger, rejser mv. Vi skal endvidere tage problemstillingen alvorligt i forhold til det kommende skoleårs planlægning.
I spørgsmålet om den fælles forberedelse er der meget modsatrettede holdninger. Ledelsen skal temasætte en diskussion om problemstillingen, der skal behandles i SU og på afdelingsmøderne.
Angående samarbejdet mellem lærerne, de boglige lærere, idrætslærerne og huslærerne, er det indlysende, at dette skal udbygges. Afdelingsmøderne er en vigtig størrelse i denne sammenhæng, hvor man skal finde en form, der virker hensigtsmæssig på de 3 afdelinger. Siden gennemførelse af spørgeundersøgelsen er der blevet arbejdet på at styrke idrætsakademierne og deres forankring på afdelingerne.  Desuden har etableringen af det kostskolepædagogiske udvalg betydet en ny koordinerende struktur.
Vi har som målsætning, at afholde et seminar i det kommende skoleår, hvor alle lærere deltager, og hvor emnet er udbygning af synergien mellem det boglige, det idrætslige, husarbejdet og det pædagogiske arbejde i det frie rum på baggrund af de diskussioner, der allerede er i gang i de forskellige regier.

Sammenfatning vedr. lærernes vurderinger:
Idrætsskolerne en lærende organisation.
Angående opfattelsen af om kommunikationen er blevet forbedret i løbet af året er det bemærkelsesværdigt, at et stort flertal mener dette – til gengæld mener 6 lærere, at dette ikke er tilfældet. Hvad skyldes denne meget forskellige vurdering?
Angående spørgsmålene om, der er skabt mere gennemsigtighed/rimelighed er der absolut ikke tilfredshed – 9 lærere mener ikke, at disse forhold blev forbedret i skoleåret 2004-05.
Angående en grundig behandling af nye procedurer og forretningsgange i organisationen er det ifølge lærerne vigtigt, at dette sker på afdelingsmøderne. Dette skal ses i lyset af, at 11 lærere mener, at det ikke er nemt, at få implementeret nye procedurer.
Det er meget bemærkelsesværdigt, at 25 lærere ikke mener, at de har indflydelse på forretningsgange og procedurer i organisationen.
Alle lærere er enige i, at det drejer sig om at sikre en præcis og hurtig forretningsgang – og at dette vil sikre dynamik og engagement. Ligesom der er stor enighed om lærermødernes betydning i denne sammenhæng.
8 lærere mener ikke, at ledelsen gør nok ud af at støtte dem i at nå skolens pædagogiske målsætninger. Ledelsens vigtige rolle i bringe informationer ud til medarbejderne  understreges. 31 lærere mener, at alle arbejder med samme mål sætninger – 3 mener det ikke.    

Konklusioner vedr. lærernes opfattelse af Idrætsskolerne som en lærende organisation:
Angående kommunikationen: På den ene side er det indlysende, at der skal arbejdes på at forbedre kommunikationen i organisationen Oure. På den anden side er vurderingerne meget forskellige alt ud fra de øjne, der ser. Dette kan skyldes forudfattede opfattelser og/eller, hvor man er placeret i systemet, og i hvor stort omfang man selv søger informationer – f.eks. på Fronter. Afgørende for informationen er netop Fronter – hvor der i løbet af skoleåret 2004/05 skete en udbygning. Spørgsmålene må lyde på: Bliver Fronter brugt af alle medarbejdere? Og hvorledes/hvordan udbygges Fronter som informationssystem.
Andre vigtige informationskanaler er afdelingsmøder/lærermøder og referater fra ledelsen og su-repræsentanter. Tilbage står spørgsmålet – hvorfor er 28 lærere enige om at kommunikations blev forbedret, og hvorfor mener 6 lærere det modsatte?
Problemet angående opfattelsen af organisationens gennemsigtighed/rimelighed er stort problem, da 11 lærere ikke finder dette tilfredsstillende. Spørgsmålet handler både om kommunikation og om gensidig tillid. Problemstillingen må diskuteres grundigt – særligt i su-regi.
Men selvfølgelig er det en afgørende realitet, at organisationen i løbet af de seneste år har gennemgået en gennemgribende forandringsproces med etableringen af gymnasiet, inddragelsen af Vejstruplund og udbygning af de tværgående idrætsakademier. Dette har selvfølgelig betydet mange ændringer og nye tiltag på tværs af de 3 skoler, der kan have virket voldsomme og uigennemsigtige for medarbejderne. Det er vel i dette lys, at vi skal forstå, når 25 lærere giver udtryk for, at de ikke mener, de har indflydelse på beslutninger angående procedurer og forretningsgange. De mange nye tiltag har selvfølgelig fra ledelsens side været opfattet som nødvendige og hensigtsmæssige tiltag, og disse er også i et stort omfang blevet behandlet på su-møder. Nogle er endda opstået på baggrund af meldinger fra medarbejdersiden – og mange tiltag er blevet påvirket af medarbejderrepræsentanters meldinger.

Men vi må konstatere, at kommunikationen og dialogen ikke har været god nok.
Alle lærere er glædeligvis enige i, at en forbedring af forretningsgangene vil skabe større dynamik og engagement. Ligesom den store enighed om lærermødernes betydning.
Når en del lærere mener, at ledelsen kan gøre mere for at støtte dem i at leve op til skolens pædagogiske målsætninger, er det selvfølgelig relevant at understrege, at skoleåret var et ret turbulent år på ledelsesplan, samtidig med at 4-afelingsstruktureren ikke gjorde det lettere.
Det er selvfølgelig et godt udgangspunkt, at 31 lærere mener, at alle arbejder mod samme mål. Hvad betyder det, at 4 lærere ikke er enige i dette?
Afgørende er det at hele den interne kommunikationsprocessen bliver taget op til grundig diskussion – også med inddragelse af eleverne og forældresiden: Brugen af Fronter og nettet,  afdelingsmøder, medarbejdermøder, SU, mødestrukturen mv. Der udarbejdes et diskussionsoplæg fra ledelsen – øvrige bidrag er meget velkomne. Endelig er det vigtigt, som det fremgik i konklusionerne om dannelse mv., at inddrage værdigrundlaget i de fælles drøftelser. 

Sammenfattende vedr. lærernes vurderinger:
Koblingen mellem videnstilegnelse, idrætten og kostskolelivet.
En pæn gruppe af lærere på 8 mener ikke, at skolernes rammer er tilfredsstillende i forhold til at kunne lave dynamisk og udviklende undervisning.
Alle med undtagelse af én lærer mener, at formaliseret teamsamarbejde er en nødvendighed.
9 lærere mener dog ikke, at skolens ledelse skal stille krav om højere grad af fælles forberedelse.
Angående elevernes medindflydelse i undervisningen giver de flest lærere udtryk for, at dette sker – men 5 mener ikke, det er tilfældet. De allerfleste lærere gennemfører evaluering af undervisningen sammen med eleverne.
Angående forsøg med anderledes lærings-/undervisningsformer og ønsket om opprioritering af disse er der markant opbakning. Men det er bemærkelsesværdigt, at 4 lærere ikke mener, at de benytter sig af sådanne, og 2 lærere mener ikke, at sådanne tiltag skal opprioriteres.
30 lærere mener, at ledelsen bakker op i forbindelse med nye undervisningsmæssige tiltag, og de allerfleste mener, at det er ledelsens opgave, at sikre et udviklende pædagogisk miljø.
Alle lærere bortset fra 3 var på daværende tidspunkt enige i, at niveaudeling er nødvendig for at sikre, at alle får et optimalt udbytte af undervisningen. Også meget stor enighed om, at vi skal udvikle samarbejdet med gymnasiet og omkring brobygning.
7 lærere er ikke enige i, at uddannelsesvejledningen spiller en meget stor rolle i planlægningen af skoleåret.

Konklusioner vedr. lærernes vurderinger:
Koblingen mellem videnstilegnelse, idrætten og kostskolelivet.
Der er sket meget med de fysiske rammer og undervisningsfaciliteterne siden skoleåret 2004-05. Indretning af Kurstedet og Naturvidenskabeligt hus samt IT-tiltag skal vurderes. Hvad skal i øvrigt gøres?
Spørgsmålet om lærersamarbejdet og udvikling af pædagogikken og læringsformerne: Om lærernes teamsamarbejde og krav herom fra ledelsens side, elevernes medindflydelse i undervisningen og inddragelse i evalueringen af undervisningen, udvikling af lærings- og
14.

undervisningsformerne og et udviklende pædagogisk miljø er vigtige problemstillinger og temaer, der skal behandles i lyset af skolernes værdigrundlag.
Det er positivt, at alle lærere er enige om, at idrættens erkendelsesformer og motiverende faktorer skal vinde genklang i den øvrige undervisning. Ligeledes er der stor opbakning om udviklingen af samarbejdet med gymnasiet og udviklingen af brobygning.
Afklaring om hvad uenigheden i lærergruppen er udtryk for. Hvad skal vi lære af, at 2 lærere ikke mener, at anderledes lærings- og undervisningsformer skal opprioriteres – i forhold til at 30 bakker op om en sådan hensigt. Hvad skal ledelsen lære af, at 4 lærere ikke mener, at ledelsen bakker op i forbindelse med nye undervisningsmæssige tiltag?
Afgørende at vi behandler de centrale pædagogiske problemstilliner i lyset af skolernes værdigrundlag: Former for teamsamarbejdet mellem lærerne, inddragelsen af eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen, udviklingen af nye lærings- og undervisningsformer herunder planen om implementering af IT, opfølgningen af  brobygningsprojektet sammen med gymnasiet og udviklingen af et tættere samarbejde, opfølgning af evalueringen af og forberedelse af næste skoleårs håndtering af niveaudelingen, Konkrete udspil til diskussion og diskussionsformer kommer fra ledelsen.
Opsamling vedr. lærerne vurderinger af idrætsundervisningen.
Næsten alle lærere er enige om, at skolens dannelsesmæssige sigte gennemsyrer idrætsundervisningen, og at idrætten er nødvendig for opnåelse af skolernes dannelsesideal.
Til gengæld mener 19 lærere ikke, at der findes en dannelsesmæssig samklang idrætterne imellem. Ingen lærere er uenige i, at samarbejdet idrætslærerne imellem skal formaliseres, og der er stor opbakning bag etableringen af idrætsakademierne.
Lærerne understreger betydningen af vidensdelingen mellem idrætslærerne og de øvrige lærere på afdelingen.
5 lærere mener ikke, at skolens idrætsfaciliteter understøtter de idrætslige målsætninger.
Bortset fra 2 lærere mener de øvrige, at lærerressourcerne er tilstrækkelige til, at sikre en idrætsundervisning, der kan rumme både brede og elite. 3 lærere mener ikke, at træningsmængden er tilfredsstillende.
De fleste lærere finder instruktørordningen for væsentlig i idrætsundervisningen, men der rejses berettiget tvivl om instruktørernes rolle i turneringer/kampe. Der er stor enighed om, at det er vigtigt, at instruktørerne får supervision og coaching. 

Konklusioner vedr. lærernes vurderinger af idrætsundervisningen.
Det er yderst positivt at konstatere, at så mange lærere ser sammenhængen mellem idrætsundervisningen og skolernes dannelsessigte og dannelsesideal.
Det er sikkert ganske korrekt, at der ikke har været en dannelsesmæssig samklang idrætterne imellem. Derfor er det positivt, at alle lærere er enige i, at dette samarbejde skal formaliseres.
Der er siden skoleåret 2004-05 sket en kvalificering af skolernes idrætsfaciliteter.
Udbygningen af højskolens instruktøruddannelser, der udvikles i tæt sammenhæng med idrætsakademierne, kræver en øget kvalificering og formalisering af instruktørordningen.
Dette betyder, at der ud over den skemalagte idrætsundervisning skal etableres en række idrætstilbud til eleverne.
Vigtigt: Oprettelsen af idrætsakademierne på tværs af skolerne har og skal betyde en kvalitativ udvikling af idrætspædagogikken – også på tværs af idrætsgrenene. En seminarrække er startet op i foråret 2006 – og skal arbejde videre med at skabe et fælles grundlag med udgangspunkt i idealet om ”den reflekterende idrætsudøver.”
Centralt er også opgaven i at udbygge samarbejdet mellem idrætslærerne/idrætsundervisningen og det boglige og det kostskolepædagogiske felt. Organisatorisk styrkelse af de 3 afdelinger med flere ressourcer til koordinering mellem det idrætslige, det boglige og det kostskolepædagogiske område er udtryk for disse bestræbelser.
Dette skal evalueres, så vi finder de former, der er hensigtsmæssige i forhold til de 3 afdelingers særegne forhold.
Opsamling vedr. lærernes vurderinger af det kostskolepædagogiske felt.
3 lærere mener ikke, at elevernes frie tid er lagt i rammer, der giver mening i forhold til skolernes dannelsesprojekt. Hvad mener de, der skal gøres?
3 lærere mener heller ikke, at afdelingerne tager ansvar i forbindelse med elevernes fri tid.
Der er stor og markant opbakning bag ansættelsen af de professionelle kostskolepædagoger.
Lærerne finder det også meget vigtigt, at der er lærere fra alle afdelinger på vagt.
Til trods for opstramningerne angående den frie tid mener 29 lærere, at studiemiljøet i den frie tid er for tilfældigt.
Kun 1 lærer er ikke enig i, at huslærerfunktionen er garant for at svage elever ikke ”falder igennem”, og kun 1 lærer er ikke enig i, at det er vigtigt, at huslærerne og kostskolepædagogerne arbejder tæt sammen.
Alle lærere med undtagelse af én er også enige i, at ledelsen skal være mere præcise i beskrivelse af krav og forventninger til huslærerne.
 
Konklusioner vedr. lærernes vurderinger af det kostskolepædagogiske felt.
Med ansættelse af de professionelle kostskolepædagoger og med nedsættelse og styrkelse af det kostskolepædagogiske udvalg er der sket en kraftig opstramning af det kostskolepædagogiske felt. Dette felt har i mange år været et af efterskolens svage område, som historisk har fået megen kritik.
Det er glædeligt, at alle lærere finder ansættelsen af kostskolepædagogerne som positiv.
Også på baggrund af elevernes evaluering, kan vi fastslå, at vi har valgt rigtigt på det kostskolepædagogiske område på 2 centrale områder, hvor vi har handlet utraditionelt:
Blandingen af piger/drenge i husene og ved ansættelse af professionelle kostskolepædagoger.
Det er sikkert korrekt, at der skal skabes en balance mellem, at afdelingens lærere er repræsenteret på vagterne sammen med kostskolepædagogerne. Hvad med weekenderne? 
Kostskolepædagogerne og det kostskolepædagogiske udvalg kan og skal ikke erstatte afdelingernes kostskolepædagogiske arbejde. Husarbejdet er sammen med vagtstrukturen den centrale størrelser i det kostskolepædagogiske felt.
Vigtigt: At vi får nogle konkluderende diskussioner på initiativ af kostskolepædagogisk udvalg om retningslinjerne for vægtningen og sammensætningen af aktiviteterne i aften- og weekendvagterne, herunder instruktørernes rolle i ekstratilbud. Ligeledes opsamling omkring lektiecafeen og lektiehjælp.
I forbindelse med husarbejdet vil der fra ledelsen komme forslag om kvalitative og kvantitativ rammer: Bl.a. fast ugentligt husmøde og fælles rengøring på de 3 afdelinger – samt en skriftlig vejledning primært til hjælp for nye huslærere.
Med styrkelsen af de 3 afdelingers koordination skal afdelingen i endnu højere grad udgøre en fintmasket sikkerhedsnet omkring eleverne og husarbejdet.

4. Tre overordnede centrale fokuspunkter - som resultat af evalueringsprocessen for skoleårene 2004-2005 og 2005/2006 – og som grundlag for evalueringsprocessen for skoleåret 2006/2007.

1. Styrkelse af afdelingernes og efterskolens indre organisation, netværket omkring eleverne og samarbejdet mellem medarbejderne indbyrdes og mellem medarbejderne og ledelsen.
Evalueringen har afdækket et behov for styrkelse af afdelingernes og efterskolens indre liv og sammenhængskraft. Derfor iværksætter vi en række initiativer for at forbedre organisationen og samarbejdet – som løbende igennem året skal evalueres.
- de 2 koordinatorer på hver afdeling skal sammen med dagligledelse styrke afdelingernes mødestruktur, handlekraft og arbejdsfordeling. Koordinatormøderne for hele efterskolen skal have en central placering.
- Der skal afholdes flere og velforberedte møder, så diskussioner og afklaringer gennemføres – hvor også Skoleledelsen har en central rolle – således at information og dialog forbedres.
- Vi arbejder målrettet med at udvikle et samarbejde på afdelingsplan og på skoleplan bl.a. i form af SU, hvor gensidigt partnerskab er et fortløbende tema: Hvordan kan det kombineres at udvikle skolevirksomheden og samtidigt gøre efterskolen til en endnu mere udviklende arbejdsplads? Altså kunne håndtere skolevirksomhedens interesser på den ene side og medarbejdernes interesser på den anden side i et udviklende perspektiv.
      
2. Udvikling og forbedring af den interne kommunikation på Idrætsskolerne i almindelighed og med særlig henblik på efterskolen.
Vi skal styrke den interne kommunikationen på alle planer: Idrætsskolerne som samlet virksomhed, de 3 skoler imellem og internt på efterskolen, medarbejderne imellem, afdelingerne imellem og imellem ledelse og lærerne.
Mellem skolen, ledelsen, lærerne og eleverne og mellem skolen/lærerne og forældrene.
- Fronter og IT bliver det helt centrale redskab i styrkelse af den interne kommunikation. Fronter skal både være værktøjet i den daglige kommunikation, meddelelser, sygemelding, mødeindkaldelser og i den pædagogiske kommunikation.

- Ledelsen, skolens administration og lærerne skal derfor udvikle kvaliteten og de praktiske sider af anvendelse af IT – dvs. kurser og udviklingen af styringen af IT.
- Efterskolen arbejder målrettet på at udbygge et Fronterbaseret kommunikationssystem med eleverne, således at kommunikationen forbedres.
- Kommunikationen til forældrene skal forbedres både over efterskolens web-site og over Fronter.
    
3. Samspillet mellem skolernes værdigrundlag og overordnet dannelses- og uddannelsesteoretisk tænkning og udviklingen af læringsmiljøets 3 ben – den faglige undervisning, idrætten og kostskolepædagogikken – skal videreudvikles det kommende skoleår.
Opgaven er at skabe en fælles refleksion i forbindelse med udviklingen af efterskolens pædagogiske praksis, der medfører et nødvendigt kvalitativt løft, der i endnu højere grad gør Oure Idrætsefterskole til et pædagogisk fyrtårn.
Afgørende er det, at der skabes en organisk synergi mellem den faglige læring, idrætten og kostskolelivet. Følgende problemstillinger skal være centrale i det kommende skoleår og som forberedelse af det fælles seminar i april måned 2007:
- Idrætsskolernes dannelsesideal: det reflekterende, ansvarlige og kompetente menneske og idrætsudøver er den overordnedes fælles forståelsesramme i udviklingen af den faglige læring, kompetencetilegnelsen og idrætspædagogikken.
- udviklingen den boglige undervisning med IT som et centralt redskab, udviklingen af det nye fag ”kultur og samfund” (religion, historie og samfundsfag) og de andre for efterskolen nye fag, niveaudelingsproblemstillingen, brobygningssamarbejdet med gymnasiet, den videre udvikling af idrætspædagogikken og kostskolepædagogikken er centrale fokuspunkter i forhold til udviklingen af læringsmiljøet og pædagogikken.
- Videreudvikling af lærernes kompetencer er i forlængelse af ovenstående et centralt felt i det kommende skoleårs arbejde. Herunder skal vi udvikle fælles forberedelsestiltag mellem lærerne, tiltag med teambaseret undervisning og andre kvalitative tiltag herunder udvikling af faggrupperne. Endelig handler det om en bevidst og realistisk plan for      videreuddannelse af lærerne.   

Oure d. 10.08.2006