Skolerne i Oure Sport & Performance
Kontakt os Bestil materiale Sitemap
   
 
Oure forside  Sommerkurser  Ungdomskurser  ProCamp med Laudrup & Høgh
 
ProCamp med Laudrup & Høgh

Hent denne side som PDF

ProCamp, i samarbejde med Skolerne i Oure, er for dig, der spiller fodbold på et højt niveau. Du elsker spillet og legen med bolden, og du er klar til at arbejde hårdt for resultaterne. Et trænerteam med Brian Laudrup og Lars Høgh i spidsen sætter fokus på det tekniske og underholdende fodboldspil. Samtidig venter en uge med mange overraskelser, og du vil komme lidt tættere på hverdagen for en professionel fodboldspiller.

Lars Høgh og Brian Laudrup har begge succesrige karrierer som professionelle fodboldspillere bag sig. Deres oplevelser og erfaringer danner grundlaget for ProCamp, hvor spillerne får et indblik i verdenen som fodboldspiller på fuld tid.
Udgangspunktet er passionen for fodbold og lysten til at prøve sine evner af. Bolden er med i al træning. Der bliver tid til at eksperimentere og tid til at arbejde hårdt med detaljen.
Trænerteamet er af høj faglig standard, og de bliver dygtigt suppleret af interessante gæster. Blandt spillerne vil nye venskaber opstå, og det intensive ophold vil rykke på både det spillemæssige og personlige plan.

Lars Høgh, der er tilknyttet Skolerne i Oure som ambassadør, sluttede sin aktive karriere i 2000. Den tidligere OB og landsholdsmålmand blev dog i branchen. Han fik ideen til ProCampen, da han i 2001 var i USA sammen med Manchester United. Tre år senere blev Danmarks første camp for elitespillere - ProCamp – afviklet.
I dag er Høgh´en eftertragtet coach for målmænd. Jesper Christiansen, Jimmy Nielsen og Thomas Sørensen er blandt de målmænd, der har fået gode råd med på vejen. Fra 2008 er Lars Høegh ansat som træner og coach for målmændene på A- og  ligalandsholdet. Han er desuden kendt som vært på TV2 programmet Laudrup & Høgh og Teddy United, samt Laudrup & Høgh Street.

Brian Laudrup, er underviser på Skolerne i Oure’s fodbold linjer. Hans karriere som aktiv fodboldspiller strakte sig over 14 sæsoner, ni klubber og seks lande. Den yngste af Laudrupbrødrene har altid været garant for spil på et højt teknisk niveau, og denne evne vil deltagerne på ProCampen nyde godt af.
Brian Laudrup er fastansat på TV3, hvor han kommenterer Champions League-kampe. Han er desuden kendt som vært på TV2 programmet Laudrup & Høgh og Teddy United, samt Laudrup & Høgh Street.

Maksimalt 30 deltagere. For at deltage skal du være årgang 1992 eller 1993 og være 1. holds spiller i din klub. Det er helt klart en forudsætning, at du virkelig har ambitioner og vil meget, meget mere med den sport, der er din lidenskab: Fodbold. Måske har du en drøm om at blive professionel, og så er Laudrup & Høgh de bedste ”drømmetydere”, du kan være sammen med i en uge.
Vi sammensætter deltagerne med ca. 24 markspillere og ca. seks målmænd på Procamp. Der er maksimalt plads til 30 i alt.

Hent ansøgningsskema (bagsiden af pdf'en)

OBS! Kurset er kun åbent for drenge.
Dette kursus gennemføres uden for efterskoleloven.


PRIS & KURSUSPERIODE

1 uge

28.juni - 4.juli

Pris: 4.975,-

 


Siden er sidst opdateret d. 26-11-2008 af   Til top
Printvenlig version
 

ProCamp
med
Laudrup & Høgh

Hent ansøgningsskemaIdrætskolerne i Oure

(Bagsiden af pdf'en)

 

ProCamp 2009:

• Træningsforløb med Brian Laudrup og Lars Høgh samt hjælpetrænere

• Spændende foredrag og indlæg fra indbudte gæster

• Fritidsaktiviteter og underholdende overraskelser

• Overnatning i dobbeltværelser med eget bad

• Sportstaske med træningstøj

• Individuel personlig feedback fra trænerteamet

• Fuld forplejning

• Gallamiddag for forældre, sponsorer og trænere

         

Skolerne i Oure Sport & Performance     Idrætsvej 1     5883 Oure     Telefon: 62 38 38 38     Fax: 62 28 18 85     E-mail: info@oure.dk